Die Bibel

 

Genesis 20

Lernen

   

1 Der På brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.

2 Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Søster, sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.

3 Men Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten og sagde til ham: "Se, du skal for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!"

4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: "Herre, vil du virkelig.slå retfærdige Folk ihjel?

5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans Søster? Og hun selv har også sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene Hænder har jeg gjort dette."

6 Da sagde Gud til ham i Drømmen: "Jeg ved, at du har gjort det i dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende.

7 Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, så han kan gå i Forbøn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!"

8 Tidligt næste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortalte dem det hele, og Mændene blev såre forfærdede.

9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over mig og mit ige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!"

10 Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at handle således?"

11 Abraham svarede: "Jo, jeg tænkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt på dette Sted, så de vil slå mig ihjel for min Hustrus Skyld.

12 Desuden er hun virkelig min Søster, min Faders Datter, kun ikke min Moders; men hun blev min Hustru.

13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde jeg til hende: Den Godhed må du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din Broder."

14 Derpå tog Abimelelk Småkvæg og Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder og gav Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;

15 og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger åbent for dig; slå dig ned, hvor du lyster!"

16 Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 Sekel Sølv, det skal være dig Godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du fået fuld Oprejsning."

17 Men Abraham gik i Forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans Hustru og Medhustruer, så at de atter fik Børn.

18 HE EN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus for Abrahams Hustru Saras Skyld.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #2559

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

2559. And it came to pass when God caused me to depart from my father’s house. That this signifies when He left what is of memory-knowledge, and the appearances therefrom, together with their delights, which here are the “house of his father,” is evident from the signification of “departing,” as being to leave; and from the signification of “house,” as being good (n. 2231, 2233), here the good of the delight from the appearances of the things of memory-knowledge and of rational things; for all delight appears as good. That by the “house of his father” are here signified the delights of memory-knowledges and of rational things, consequently of their appearances, comes from the fact that they are predicated of Abraham when he departed from the house of his father; for then Abraham together with the house of his father worshiped other gods (s ee n. 1356, 1992). Hence it is that it is said in the plural, “God [Elohim] caused me to depart.” It might also be rendered according to the original tongue, “the gods caused me to wander;” but as the Lord is represented by Abraham it must be rendered “God caused me to depart.” As with the Lord the first memory-knowledges and the rational things derived from them were human, being imbued with what was hereditary from the mother, and thus were not purely Divine, they are therefore represented by Abraham’s first state (but how far representations go, see n. 665, 1907 at the end, 1361, 1992).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.