Die Bibel

 

Genesis 12

Lernen

   

1 HE EN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;

2 så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!

3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

4 Og Abram gik,som HE EN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;

5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.

6 Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.

7 Men HE EN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HE EN. som havde åbenbaret sig for ham.

8 Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HE EN et Alter der og påkaldte HE ENs Navn.

9 Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.

10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.

11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;

12 når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår de mig ihjel og lader dig leve;

13 sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"

14 Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;

15 og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så blev Kvinden ført til Faraos Hus.

16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.

17 Men HE EN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.

18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?

19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"

20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom på Vej;

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #440

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

440. 'Then they began to call on the name of Jehovah' means that Church's worship deriving from charity. This becomes clear from the fact that 'calling on the name of Jehovah' is a normal and common expression for all worship of the Lord. Its being worship deriving from charity is clear from the fact that the name, Jehovah' is used here, 'God' in the previous verse. It is also clear from the fact that it is impossible to worship the Lord except from charity. Worship stemming from faith that has no connection with charity is not possible, because it is worship solely of the lips and not of the heart. The fact that 'calling on the name of Jehovah' is a common expression for all worship of the Lord is clear from the Word, as where it is said of Abram that

He built an altar to Jehovah and called on the name of Jehovah. Genesis 12:8; 13:4.

Also,

He planted a grove in Beersheba and there he called on the name of Jehovah, the God of eternity. Genesis 21:33.

That all worship is meant is clear in Isaiah,

Jehovah, the Holy One of Israel, said, You did not call upon Me, O Jacob, but you have been weary of Me, O Israel! You have not brought Me the small cattle of your burnt offerings, nor honoured Me with your sacrifices. I have not made you serve Me with the minchah, nor wearied you with frankincense. Isaiah 43:14, 22-23.

These verses present in summary form the whole of representative worship.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.