Die Bibel

 

Genesis 11

Lernen

   

1 Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.

2 Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.

3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.

4 Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"

5 Men HE EN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,

6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"

8 Da spredte HE EN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.

9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HE EN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HE EN dem ud over hele Jorden.

10 Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;

11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.

12 Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;

13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

14 Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;

15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.

16 Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;

17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.

18 Da Peleg havde levet 30 År, avlede han e'u;

19 og efter at Peleg havde avlet e'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.

20 Da e'u havde levet 32 År, avlede han Serug;

21 og efter at e'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.

22 Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;

23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.

24 Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;

25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.

26 Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.

27 Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.

28 Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.

29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.

30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.

31 Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.

32 Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Arcana Coelestia #1308

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 10837  
  

1308. And let us make us a name. That this signifies that thereby they might have a reputation for power, may be seen from the signification of “making oneself a name.” For they knew that everyone desires to be in some worship; for this is common to all, and exists among all nations. For everyone who beholds the universe, and still more who considers the order of the universe, acknowledges some supreme being or entity [summum ens], and as he desires his own prosperity, he pays adoration to that entity. Moreover there is something within, which dictates this, for such a dictate flows in from the Lord through the angels who are with every man.

The man who is not like this, and who does not acknowledge a God, is under the dominion of infernal spirits. Knowing this, they who build Babylonish towers make themselves a name by means of doctrinal and holy things, for otherwise they could not be worshiped, which is signified in what next follows by their otherwise being scattered over the faces of the whole earth, that is, they would not be acknowledged. And from this it follows that the higher such men can lift up the head to heaven, the more they make themselves a name. Their dominion is greatest over those who have some conscience; for these they lead whithersoever they will; but as to those who have not conscience, they rule all such by means of various external bonds.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.