Die Bibel

 

Genesis 1

Lernen

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Divine Providence #123

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 340  
  

123. 7. It is the unceasing effort of the Lord's divine providence to unite us to himself and himself to us in order to give us the joys of eternal life; and this can happen only to the extent that our evils and their compulsions are banished. I explained in 27-45 that it is the constant effort of the Lord's divine providence to unite us to himself and himself to us, and that this union is what we call reformation and regeneration. I explained also that this is the source of our salvation. Can anyone fail to see that union with the Lord is eternal life and salvation? Everyone can see this who believes that we were originally created in the image and likeness of God (see Genesis 1:26-27) and who knows what the image and likeness of God are.

[2] If we are truly rational and use our rationality when we think and use our freedom when we try to think, can any of us believe that there are three gods equal in essence and that the divine Being or divine Essence can be divided? As for a threefold nature in one God, that is something we can conceive and understand, just as we understand the soul and the body of an angel or a person and the life that they bring forth. Further, since this threefold nature in a single Being exists only in the Lord, it follows that any union must be a union with him.

Use your rationality and think freely, and you will see this truth in its own light. First, though, admit that the Lord, heaven, and eternal life are real.

[3] Now, since God is one and since by creation we have been made in his image and likeness, and since we have come into a love for all our evils through our hellish love, its compulsions, and their pleasures, thereby destroying the image and likeness of God within us, it follows that it is the constant effort of the Lord's divine providence to unite us with himself and himself with us and thereby to make us his images. It also follows that the Lord is doing this so that he may give us the bliss of eternal life, since this is the nature of divine love.

[4] The reason he cannot make this gift, cannot make us images of himself, unless we banish sins from our outer self in apparent autonomy is that the Lord is not just divine love but divine wisdom as well; and divine love does nothing unless it stems from divine wisdom and is in accord with it. It is in accord with divine wisdom that we cannot be united to the Lord and thus reformed, regenerated, and saved unless we are allowed to act freely and rationally. This is what makes us human. Anything that is in accord with the Lord's divine wisdom is also in accord with his divine providence.

  
/ 340  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.