Die Bibel

 

Genesis 1

Lernen

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Aus Swedenborgs Werken

 

Apocalypse Explained #1119

studieren Sie diesen Abschnitt

  
/ 1232  
  

1119. So much give unto her torment and mourning.- That this signifies that they should have so much of infernal punishment and desolation, appears from the signification of torment, as denoting infernal punishment; and from the signification of mourning, as denoting desolation, which consists in their no longer possessing any truth and good, but merely falsity and evil. The reason why it is said that as much torment and mourning should be given her, as she hath glorified herself and lived delicately, is, that all torment or infernal punishment corresponds entirely to the evils in which they are. Those, therefore, who have glorified themselves much, and taken delight in the love of ruling over heaven and the church, and also, for the sake of that glory and its delights, have perverted the goods of heaven and of the church - which are the goods of the Word - have their lot in a hell more grievous in its torment. But those who have glorified themselves in a less degree, and taken less delight in such glorification, have their lot in a milder hell and those who have not glorified themselves, and have not thence perverted the goods and truths of heaven and of the church, which are from the Word, but have simply obeyed them either from ignorance or persuasion, have not their lot in hell. But the people who have no share in their dominion, particularly those who look to the Lord, and have some affection for truth, have their lot in the heavens, where they are taught by the angels. From these things it is evident, that here, where Babylon is treated of, no others are meant than those who exercise dominion from the delight which they find in the love of it for the sake of themselves.

[2] Continuation concerning the Athanasian Creed and concerning the Lord.- That God is Man and that the Lord is that Man, is clear from everything in the heavens, and beneath the heavens. In the heavens, all things that proceed from the Lord, in their greatest and in their smallest [components], are either in the human form, or have reference to the human form. The whole heaven is in the human form, every society of heaven is in the human form, every angel and also every spirit beneath the heavens are a human form. It has also been revealed to me, that all things, both the least and the greatest, that proceed immediately from the Lord, are in that form, for that which proceeds from God is a resemblance of Him; it is therefore said of Adam and Eve, that they were "created into the image and likeness of God" (Genesis 1:26, 27).

[3] It is for this reason also that the angels in the heavens, being recipients of the Divine which proceeds from the Lord, are men of astonishing beauty, while spirits in the hells, because they do not receive the Divine which proceeds from the Lord, are devils, who, in the light of heaven, appear not as men, but as monsters. It is owing to this fact that every one in the spiritual world is known from his human form in the degree in which he derives it from the Lord. It is now evident from these things, that the Lord is the only Man, and that every one is a man according to the reception of Divine Good and Divine Truth from Him. In a word, he who sees God as Man, sees God, because he sees the Lord. The Lord also says, "He who seeth the Son, and believeth in him, hath eternal life" (John 6:40). To see the Son is to see Him in the spirit, because this is said, also, to those who have not seen Him in the world.

  
/ 1232  
  

Translation by Isaiah Tansley. Many thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.