Bible

 

Matteus 9

Studie

   

1 Og han gikk i båten og fór over og kom til sin egen by.

2 Og se, de førte til ham en mann som var verkbrudden, og som lå en seng; og da Jesus så deres tro, sa han til den verkbrudne: Vær frimodig, sønn! dine synder er dig forlatt.

3 Og se, nogen av de skriftlærde sa ved sig selv: Denne spotter Gud.

4 Da Jesus så deres tanker, sa han: Hvorfor tenker I så ondt i eders hjerter?

5 For hvad er lettest, enten å si: Dine synder er dig forlatt, eller å si: Stå op og ?

6 Men forat I skal vite at Menneskesønnen har makt jorden til å forlate synder - da sier han til den verkbrudne: Stå op og ta din seng og gå hjem til ditt hus!

7 Og han stod op og gikk hjem til sitt hus.

8 Men da folket så det, blev de forferdet og priste Gud, som hadde gitt mennesker en sådan makt.

9 Og da Jesus gikk videre derfra, så han en mann ved navn Matteus sitte på tollboden; og han sa til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

10 Og det skjedde da han satt til bords i hans hus, se, da kom mange toldere og syndere og satt til bords med Jesus og hans disipler.

11 Og da fariseerne så det, sa de til hans disipler: Hvorfor eter eders mester med toldere og syndere?

12 Men da Jesus hørte det, sa han: De friske trenger ikke til læge, men de som har ondt.

13 Men gå bort og lær hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer. For jeg er ikke kommet for å kalle rettferdige, men for å kalle syndere.

14 Da kom Johannes' disipler til ham og sa: Hvorfor faster vi og fariseerne så meget, men dine disipler faster ikke?

15 Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene sørge så lenge brudgommen er hos dem? Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste.

16 Ingen setter en lapp av ukrympet tøi et gammelt klædebon; for lappen river med sig et stykke av klædebonet, og riften blir verre.

17 Heller ikke fyller de ny vin i gamle skinnsekker; ellers revner sekkene, og vinen spilles, og sekkene ødelegges; men de fyller ny vin i nye skinnsekker, så blir begge deler berget.

18 Mens han talte dette til dem, se, da kom en synagoge-forstander og falt ned for ham og sa: Min datter er nettop død; men kom og legg din hånd henne, så vil hun leve.

19 Og Jesus stod op og fulgte ham, og hans disipler gikk med.

20 Og se, en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv år, trådte til bakfra og rørte ved det ytterste av hans klædebon;

21 for hun sa ved sig selv: Kan jeg bare få røre ved hans klædebon, så blir jeg helbredet.

22 Men han vendte sig om, og da han så henne, sa han: Vær frimodig, datter! din tro har frelst dig. Og kvinnen blev helbredet fra samme stund.

23 Og da Jesus kom inn i synagoge-forstanderens hus og så fløitespillerne og hopen som larmet, sa han til dem:

24 Gå bort! Piken er ikke død; hun sover. Og de lo ham ut.

25 Men da han hadde drevet hopen ut, gikk han inn og tok henne ved hånden; og piken stod op.

26 Og ryktet om dette kom ut i hele landet deromkring.

27 Og da Jesus gikk derfra, fulgte der ham to blinde, som ropte: Miskunn dig over oss, du Davids sønn!

28 Og da han var kommet inn i huset, gikk de blinde til ham og Jesus sa til dem: Tror I at jeg kan gjøre dette? De sa til ham: Ja, Herre!

29 Da rørte han ved deres øine og sa: Det skje eder efter eders tro!

30 Og deres øine blev oplatt. Og Jesus talte strengt til dem og sa: Se til at ingen får vite det!

31 Men de gikk ut og utbredte ryktet om ham i hele landet deromkring.

32 Da nu disse gikk bort, se, da førte de til ham et stumt menneske, som var besatt.

33 Og da den onde ånd var drevet ut, talte den stumme. Og folket undret sig og sa: Aldri har slikt vært sett i Israel.

34 Men fariseerne sa: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.

35 Og Jesus gikk omkring i alle byene og landsbyene og lærte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skrøpelighet.

36 Og da han så folket, ynkedes han inderlig over dem; for de var ille medfarne og forkomne, lik får som ikke har hyrde.

37 Da sa han til sine disipler: Høsten er stor, men arbeiderne få;

38 bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

   

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 553

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

553. Then I heard a loud voice saying in heaven, "Now salvation, and power, and the kingdom of our God, and the authority of His Christ have come." (12:10) This symbolizes the joy of angels in heaven that the Lord alone now reigns in heaven and the church, and that those people are saved who believe in Him.

A loud voice in heaven symbolizes the joy of angels in heaven, and that is why the text later says in verse 12, "Therefore rejoice, O heavens, and you who dwell in them!" The voice is also said to be loud because it is uplifted owing to a heartfelt joy. That salvation and power have come means, symbolically, that people are now saved by the Lord's Divine power. And that the kingdom of our God and the authority of His Christ have come means, symbolically, because the Lord alone reigns in heaven and in the church. That God means the Divine itself from which springs all else, namely the Divine called Jehovah, the Father, and that His Christ means the Divine humanity called the Son of God, may be seen in no. 520 above. So then, because the Divine itself from which all else springs and the Lord's Divine humanity are united as soul and body, it follows that the Lord alone reigns.

This is what is meant by the gospel of the kingdom and the kingdom of God in Matthew 3:2; 4:17, 23; 7:21; 9:35; 11:11; 12:28; Mark 1:14-15; 9:1; 15:43.

[2] That the Lord has all authority in heaven and on earth is clearly apparent in Matthew 28:18, John 3:35; 17:2, 10.

That those people are saved who are in the Lord and have the Lord in them, and that it is the Divine humanity in which they are, is clearly apparent in John, chapters 14, 15, 17. And that only those are saved who believe in Him is clear from the following passages:

As many as received Him, to them He gave the power to become children of God, to those who believe in His name. (John 1:12)

...that whoever believes in (the Son) should not perish but have eternal life. (John 3:15)

...God so loved the world that He gave His only begotten Son, that whoever believes in Him should... have everlasting life. (John 3:16)

He who believes in (the Son) is not judged, but he who does not believe is judged already, because he has not believed in the name of the only begotten Son of God. (John 3:18)

He who believes in the Son has everlasting life; but he who does not believe the Son shall not see life, but the wrath of God abides on him. (John 3:36)

He who comes to Me shall never hunger, and he who believes in Me shall never thirst... Assuredly, I say to you, he who believes in Me has everlasting life. (John 6:33, 35, 47)

Unless you believe that I am, you will die in your sins. (John 8:24)

Jesus said..., "I am the resurrection and the life. He who believes in Me, though he may die, he shall live. Everyone who lives and believes in Me shall never die. (John 11:25-26)

And so on elsewhere, as in John 6:38-40; 7:37-38; 8:12; 12:36, 46.

To believe in the Lord is to turn directly to Him and have confidence that He will save. And because no one can have that confidence unless he lives rightly, therefore this, too, is meant by believing in Him. See no. 67 above.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.