Bible

 

Jeremias 49

Studie

   

1 Om Ammons barn. Så sier Herren: Har Israel ingen barn, eller har han ingen arving? Hvorfor har deres konge* tatt Gad til eie, og hans folk bosatt sig i dets byer? / {* d.e. deres (ammonittenes) avgud Molok; 1KG 11, 5. 7. AMO 1, 15.}

2 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg lar krigsskrik høre mot abba i Ammons land, og det skal bli til en øde grusdynge, og dets døtre* skal brennes op med ild, og Israel skal ta sine eiere til eie, sier Herren. / {* d.e. dets omliggende byer.}

3 Hyl, Hesbon! For Ai er ødelagt. Skrik, I abbas døtre, omgjord eder med sekk, jamre eder og løp omkring ved kveene! For deres konge* går i fangenskap, hans prester og høvdinger alle sammen. / {* JE 49, 1.}

4 Hvorfor roser du dig av dine daler, av din dals overflod, du frafalne datter, som setter din lit til dine skatter og sier: Hvem kan gjøre mig noget?

5 Se, jeg lar frykt komme over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, fra alle dem som bor rundt omkring dig, og I skal bli drevet bort, hver til sin kant, uten at nogen samler de flyktende.

6 Men derefter vil jeg gjøre ende på Ammons barns fangenskap, sier Herren.

7 Om Edom. Så sier Herren, hærskarenes Gud: Er det ikke mere nogen visdom i Teman? Finnes ikke lenger råd hos de forstandige? Er deres visdom uttømt?

8 Fly, vend eder, skjul eder dypt nede, I Dedans innbyggere! For jeg lar Esaus ulykke komme over ham, den tid da jeg hjemsøker ham.

9 Om vinhøstere kommer over dig, så vil de ikke levne nogen efterhøst, om tyver kommer om natten, så vil de ødelegge til de har nok.

10 For jeg klær Esau naken, jeg avdekker hans skjulesteder, og vil han skjule sig, så kan han det ikke; hans barn og hans brødre og hans naboer blir ødelagt, og han er ikke mere.

11 Forlat dine farløse! Jeg vil holde dem i live, og dine enker kan stole på mig.

12 For så sier Herren: Se, de som det ikke tilkom å drikke begeret*, de skal drikke, og så skulde du bli ustraffet? Nei, du skal ikke bli ustraffet, drikke skal du. / {* d.e. Herrens folk. JE 25, 29. KLA 4, 21.}

13 For jeg har svoret ved mig selv, sier Herren, at Bosra skal bli til en forferdelse, til spott, til en ørken og til en forbannelse, og alle dets byer skal bli til evige grusdynger.

14 En tidende har jeg hørt fra Herren, og et bud er sendt ut iblandt folkene: Samle eder og dra imot det, stå op til krig!

15 For se, jeg gjør dig liten blandt folkene, foraktet blandt menneskene.

16 edsel over dig! Ditt hjertes overmot har dåret dig, du som bor i fjellkløfter, du som holder til oppe på høidene. Om du bygger ditt rede høit som ørnen, så vil jeg styrte dig ned derfra, sier Herren.

17 Og Edom skal bli til en forferdelse; hver den som går forbi det, skal forferdes og spotte over alle dets plager.

18 Som da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev lagt i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

19 Se, han* stiger op som en løve fra Jordans prakt** til de alltid grønne enger; for i et øieblikk vil jeg jage Edoms folk bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan stå for mitt åsyn? / {* Nebukadnesar.} / {** JE 12, 5.}

20 Hør derfor det råd som Herren har lagt mot Edom, og de tanker som han har tenkt mot Temans innbyggere: Visselig, de skal bli slept bort de små lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.

21 Ved braket av deres fall bever jorden; det lyder skrik som høres like til det øde Hav.

22 Se, som en ørn farer han op og flyver og breder sine vinger ut over Bosra, og Edoms kjemper blir på den dag til mote som en kvinne i barnsnød.

23 Om Damaskus. Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har hørt en ond tidende, de forgår av angst; i havet er det uro, det kan ikke være stille.

24 Damaskus er motløst, det vender sig til flukt, forferdelse har grepet det; angst og veer har grepet det som den fødende kvinne.

25 Hvor den er forlatt, den lovpriste stad, min gledes by*! / {* således klager Damaskus' innbyggere.}

26 Derfor skal dens unge menn falle på dens gater, og alle krigsmennene skal tilintetgjøres på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud.

27 Jeg vil sette ild på Damaskus' mur, og den skal fortære Benhadads palasser.

28 Om Kedar og om Hasors riker*, som Babels konge Nebukadnesar slo. Så sier Herren: Stå op, dra op mot Kedar og ødelegg Østens barn! / {* d.e. Arabia. JES 21, 13 fg. JE 9, 25. 26; 25, 23. 24.}

29 Deres telt og deres småfe skal de ta; deres telttepper og alle deres redskaper og deres kameler skal de føre bort med sig, og de skal rope til dem: edsel rundt omkring!

30 Fly, flykt alt det I kan, skjul eder dypt nede, I Hasors innbyggere, sier Herren; for Babels konge Nebukadnesar har lagt råd imot eder og tenkt ut ondt imot eder.

31 Stå op, dra op mot et rolig folk, som bor trygt, sier Herren; de har hverken port eller bom, de bor for sig selv.

32 Deres kameler skal bli til rov, og deres store buskap skal bli til hærfang, og jeg vil sprede dem for alle vinder, dem med rundklippet hår, og fra alle kanter vil jeg la ulykke komme over dem, sier Herren.

33 Og Hasor skal bli til bolig for sjakaler, en ørken til evig tid; ingen mann skal bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

34 Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om Elam* i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering: / {* d.e. Persia. JE 25, 25. JES 21, 2.}

35 sier Herren, hærskarenes Gud: Se, jeg knekker Elams bue, deres beste våben.

36 Og jeg vil la fire vinder fra himmelens fire hjørner komme over Elam og sprede dem for alle disse vinder, og det skal ikke være noget folk som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til.

37 Og jeg vil gjøre Elam redd for sine fiender og for dem som står dem efter livet, og jeg vil la ulykke komme over dem, min brennende vrede, sier Herren, og jeg vil sende sverd efter dem, inntil jeg får gjort ende på dem.

38 Og jeg vil sette min trone i Elam, og jeg vil utrydde konge og høvdinger der, sier Herren.

39 Men det skal skje i de siste dager, da vil jeg gjøre ende på Elams fangenskap, sier Herren.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8099

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8099. 'The Sea Suph' means the damnation which they first had to pass through. This is clear from the meaning of 'the Sea Suph' as the hell where those spirits are who are governed by faith separated from charity and lead a life of evil; and since 'the Sea Suph' means hell it also means damnation. The reason why they first had to pass through damnation is this: There were people belonging to the spiritual Church who were held back on the lower earth until the Lord's Coming, where they were molested by those governed by faith separated from charity. These have been the subject in the preceding chapters. When those people were delivered from that place they were not raised to heaven immediately. Before this they were led into a second state - a state of purification, which is a state of temptations. For truths and forms of the good of faith can be neither firmly accepted nor bonded together without temptations; and until these had been firmly accepted and bonded together those people could not be raised into heaven. These things were represented by the children of Israel, by their not being led straightaway into the land of Canaan but living first in the wilderness, where they remained for forty years, undergoing various temptations, which are described in the books of Moses.

[2] In regard to this matter, that they first passed through the Sea Suph, which means the hell of those who are governed by separated faith and lead an evil life, thus that they first passed through the middle of damnation, it should be recognized that this hell is situated deep down out in front beneath the adulterers' hells, stretching rather widely towards the left. It is separated from the adulterers' hells by waters like those of the sea on the right there, but higher up, is the place where those governed by the truth of faith but not by the good of faith are gathered - those meant by 'the Philistines', who are referred to just above in 8096. But the lower earth, the region where those who suffer molestation are, is beneath the soles of the feet, slightly out in front. Those who are delivered from molestation are not led towards the right since the ones meant by the Philistines are there. Instead they are led towards the left, through the midst of the hell that has been mentioned and they come out on the left, where there is a kind of wilderness. I have been allowed on two occasions to see that this is the way which they pass through when rescued from molestations. As they pass through they are protected by the Lord in such a way that nothing bad at all can touch them, let alone any damnation. For they are encompassed by a pillar of angels with whom the Lord is present.

[3] This is represented by the passage of the children of Israel through the Sea Suph. Such was also meant by the following in Isaiah,

Awake, awake, put on strength, O arm of Jehovah. Were You not that which dried up the sea, the waters of the great deep, which made the deep places of the sea a road, in order that the redeemed might pass through? Isaiah 51:9-10.

'The arm of Jehovah' is the Lord's Divine Human. 'The waters of the great deep' and 'the depths of the sea' are the hell in which those live who are governed by faith separated from charity and lead a life of evil. The waters like those of the sea beneath which they live are falsities; for in the next life falsities appear as thick, dark clouds, and also as deluges of water, 739, 4423, 7307. The redeemed who were to pass through them are those whom the Lord has delivered.

[4] In the same prophet,

Jehovah remembered the days of old, Moses, [and] His people, [saying,] Where is He who caused them to come up out of the sea with the shepherd of His flock? Where is He who put the spirit of His holiness in the midst of them? Isaiah 63:11.

In this prophetic utterance 'Moses' is used to mean the Lord, who is also 'the shepherd of the flock'. 'The people whom He caused to come up out of the sea' are those who were delivered from damnation. In Jeremiah,

At the noise of their fall the earth shook; [as for their] cry, the noise of it was heard in the Sea Suph. Jeremiah 49:21.

'The Sea Suph' stands for hell, for Edom and its damnation is the subject there. It says that the noise of it was heard coming out of the Sea Suph, when yet they were not the ones who were drowned in that sea but the Egyptians. From this it is evident that 'the Sea Suph' means hell and damnation 'Edom' there means those who are led by the evil of self-love to reject the truths taught by doctrine and to embrace falsities, 3322.

From all this one may now see what is meant in the representative internal sense by 'the sea Suph', and what is meant by the passage through it of the children of Israel and the drowning in it of the Egyptians, events described in the next chapter.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.