Bible

 

Hoseas 13

Studie

   

1 Når Efra'im talte, blev alle redde; han raget høit op i Israel; da førte han skyld over sig ved å dyrke Ba'al og døde.

2 Og nu blir de ved å synde og gjøre sig støpte billeder av sitt sølv, avguder efter sin egen forstand, alle sammen håndverkeres arbeid; sådanne er det de taler til - mennesker som ofrer, kysser kalver!

3 Derfor skal de bli som en morgensky, lik duggen som tidlig svinner bort, lik agner som vinden fører bort fra treskeplassen, og som røk fra et røkfang.

4 Men jeg er Herren din Gud fra Egyptens land, og nogen annen Gud enn mig kjenner du ikke, og nogen annen frelser finnes det ikke.

5 Det var jeg som sørget for dig i ørkenen, i det brennhete land.

6 Fordi deres beite var godt, blev de mette; og da de blev mette, ophøiet de sig i sitt hjerte, og så glemte de mig.

7 Da blev jeg mot dem som en løve; som en leopard lurer jeg ved veien;

8 jeg vil møte dem som en bjørn som ungene er tatt fra, og sønderrive deres hjertes dekke*; jeg vil fortære dem som en løvinne; markens ville dyr skal sønderslite dem. / {* d.e. deres bryst.}

9 Det er blitt til din ødeleggelse, Israel, at du har satt dig op imot mig, jeg som er din hjelp.

10 Hvor er da din konge, at han skulde kunne frelse dig i alle dine byer, og dine dommere, om hvem du sa: Gi mig en konge og fyrster?

11 Jeg gir dig en konge i min vrede, og jeg tar ham bort igjen i min harme.

12 Efra'ims misgjerning er samlet i en pung, hans synd er gjemt.

13 Veer som hos en fødende kvinne skal komme over ham. Han er en uforstandig sønn; når tiden er der, kommer han ikke frem i modermunnen.

14 Av dødsrikets vold vil jeg fri dem ut, fra døden vil jeg forløse dem. Død! Hvor er din pest? Dødsrike! Hvor er din sott? Anger er skjult for mine øine*. / {* jeg angrer ikke hvad jeg har lovt; 4MO 23, 19.}

15 For han brer frukt*, der han står blandt sine brødre; men det kommer en østenvind, et Herrens vær, som drar op fra ørkenen, og hans brønn blir tom, og hans kilde tørkes ut; den** røver den hele skatt av kostelige ting. / {* 1MO 48, 19; 49, 22.} {** østenvinden, d.e. assyrerne; HSE 4, 19.}

   

Ze Swedenborgových děl

 

True Christianity # 637

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

637. In those early times, all who were then part of the Christian world acknowledged that the Lord Jesus Christ was God and that he had all power in heaven and on earth and power over all flesh, as he himself says (Matthew 28:18; John 17:2). In obedience to his command from God the Father, they believed in him (John 3:15-16, 36; 6:40; 11:25-26). The truth of this is obvious from the fact that when Arius and his followers began denying the divinity of our Lord and Savior who was born from the Virgin Mary, the emperor Constantine the Great called together all the bishops in order to convict and condemn that position, using Sacred Scripture. The bishops did indeed accomplish this, but to avoid a wolf they stumbled onto a lion, or as the saying goes, the one who tried to avoid Charybdis fell upon Scylla: They invented a Son of God from eternity, who descended and took on a human nature. They believed that by doing this they had rescued and restored the Lord's divinity. They did not realize that God himself, the Creator of the universe, had come down in order to become the Redeemer and therefore to be the Creator once again, according to the following clear statements in the Old Testament: Isaiah 25:9; 40:3, 5, 10-11; 43:14; 44:6, 24; 47:4; 48:17; 49:7, 26; 60:16; 63:16; Jeremiah 50:34; Hosea 13:4; Psalms 19:14.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.

Bible

 

Isaiah 49:7

Studie

       

7 Thus saith the LORD, the Redeemer of Israel, and his Holy One, to him whom man despiseth, to him whom the nation abhorreth, to a servant of rulers, Kings shall see and arise, princes also shall worship, because of the LORD that is faithful, and the Holy One of Israel, and he shall choose thee.