Bible

 

Hoseas 13

Studie

   

1 Når Efra'im talte, blev alle redde; han raget høit op i Israel; da førte han skyld over sig ved å dyrke Ba'al og døde.

2 Og nu blir de ved å synde og gjøre sig støpte billeder av sitt sølv, avguder efter sin egen forstand, alle sammen håndverkeres arbeid; sådanne er det de taler til - mennesker som ofrer, kysser kalver!

3 Derfor skal de bli som en morgensky, lik duggen som tidlig svinner bort, lik agner som vinden fører bort fra treskeplassen, og som røk fra et røkfang.

4 Men jeg er Herren din Gud fra Egyptens land, og nogen annen Gud enn mig kjenner du ikke, og nogen annen frelser finnes det ikke.

5 Det var jeg som sørget for dig i ørkenen, i det brennhete land.

6 Fordi deres beite var godt, blev de mette; og da de blev mette, ophøiet de sig i sitt hjerte, og så glemte de mig.

7 Da blev jeg mot dem som en løve; som en leopard lurer jeg ved veien;

8 jeg vil møte dem som en bjørn som ungene er tatt fra, og sønderrive deres hjertes dekke*; jeg vil fortære dem som en løvinne; markens ville dyr skal sønderslite dem. / {* d.e. deres bryst.}

9 Det er blitt til din ødeleggelse, Israel, at du har satt dig op imot mig, jeg som er din hjelp.

10 Hvor er da din konge, at han skulde kunne frelse dig i alle dine byer, og dine dommere, om hvem du sa: Gi mig en konge og fyrster?

11 Jeg gir dig en konge i min vrede, og jeg tar ham bort igjen i min harme.

12 Efra'ims misgjerning er samlet i en pung, hans synd er gjemt.

13 Veer som hos en fødende kvinne skal komme over ham. Han er en uforstandig sønn; når tiden er der, kommer han ikke frem i modermunnen.

14 Av dødsrikets vold vil jeg fri dem ut, fra døden vil jeg forløse dem. Død! Hvor er din pest? Dødsrike! Hvor er din sott? Anger er skjult for mine øine*. / {* jeg angrer ikke hvad jeg har lovt; 4MO 23, 19.}

15 For han brer frukt*, der han står blandt sine brødre; men det kommer en østenvind, et Herrens vær, som drar op fra ørkenen, og hans brønn blir tom, og hans kilde tørkes ut; den** røver den hele skatt av kostelige ting. / {* 1MO 48, 19; 49, 22.} {** østenvinden, d.e. assyrerne; HSE 4, 19.}

   

Bible

 

Jonas 4:8

Studie

       

8 Og da solen stod op, sendte Gud en lummer østenvind, og solen stakk Jonas' hode, så han vansmektet; da ønsket han sig døden og sa: Jeg vil heller enn leve.

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 321

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

321. And the name of him who sat on it was Death, and Hell followed with him. This symbolizes the extinction of spiritual life and thus damnation.

Death here symbolizes spiritual death, which is the extinction of spiritual life. And Hell symbolizes damnation, which results from that death.

Everyone from creation and so from birth has, indeed, spiritual life, but that life is extinguished when the person denies God, the sanctity of the Word, and eternal life. He extinguishes it in his will, but it remains in his intellect, or rather, in his ability to understand. This is what distinguishes the human being from animals.

Since death symbolizes the extinction of spiritual life, and hell the resulting damnation, therefore death and hell are mentioned together in several places, as in the following:

From the hand of hell I will redeem them; I will free them from death. O death, I will be your plague! O hell, I will be your destruction! (Hosea 13:14)

The cords of death surrounded me... The cords of hell surrounded me; the snares of death came to meet me. (Psalms 18:4-5, cf. 116:3)

Like sheep they are set for hell; death shall be their shepherd...; hell shall be their home. But God will redeem my soul from the hand of hell... (Psalms 49:14-15)

I have the keys of hell and death. (Revelation 1:18)

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.