Bible

 

1 Mosebok 22

Studie

   

1 Nogen tid derefter satte Gud Abraham på prøve, og han sa til ham: Abraham! Og han svarte: Ja, her er jeg.

2 Da sa han: Ta din sønn, din eneste, ham som du har så kjær, Isak, og gå til Moria land og ofre ham der til brennoffer på et av fjellene, som jeg skal si dig!

3 Så stod Abraham tidlig op om morgenen og lesste på sitt asen og tok to av sine drenger med sig og Isak, sin sønn; han kløvde ved til brennofferet og gav sig på veien til det sted Gud hadde sagt ham.

4 På den tredje dag, da Abraham så sig omkring, fikk han øie på stedet langt borte.

5 Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil gå dit bort og bede og så komme tilbake til eder.

6 Så tok Abraham veden til brennofferet og la den på Isak, sin sønn, og selv tok han ilden og kniven i sin hånd; og så gikk de begge sammen.

7 Da talte Isak til Abraham, sin far, og sa: Du far! Han svarte: Ja, min sønn! Han sa: Se, her er ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?

8 Abraham svarte: Gud skal selv utse sig lammet til brennofferet, min sønn! Så gikk de begge sammen.

9 Og da de kom til det sted Gud hadde sagt ham, bygget Abraham et alter der og la veden til rette; så bandt han Isak, sin sønn, og la ham på alteret ovenpå veden.

10 Og Abraham rakte ut hånden og tok kniven for å ofre sin sønn.

11 Da ropte Herrens engel til ham fra himmelen og sa: Abraham, Abraham! - Han svarte: Ja, her er jeg.

12 Da sa han: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste sønn for min skyld.

13 Da nu Abraham så op, fikk han se en vær bakenfor sig, som hang fast i buskene med sine horn; og Abraham gikk bort og tok væren og ofret den til brennoffer istedenfor sin sønn.

14 Og Abraham kalte dette sted: Herren ser. Derfor sier folk den dag idag: På Herrens berg skal han la sig se.

15 Og Herrens engel ropte ennu en gang til Abraham fra himmelen

16 og sa: Ved mig selv sverger jeg, sier Herren: Fordi du gjorde dette og ikke sparte din eneste sønn,

17 så vil jeg storlig velsigne dig og gjøre din ætt såre tallrik, som stjernene på himmelen og som sanden på havets bredd, og din ætt skal ta sine fienders porter i eie;

18 og i din ætt skal alle jordens folk velsignes, fordi du lød mitt ord.

19 Så gikk Abraham tilbake til sine drenger, og de brøt op og drog sammen til Be'erseba; og Abraham blev boende i Be'erseba.

20 Nogen tid derefter kom det nogen og sa til Abraham: Din bror Nakor og Milka har også fått sønner:

21 Us, den eldste, og Bus, hans bror, og Kemuel, far til Aram,

22 og Kesed og Haso og Pildas og Jidlaf og Betuel.

23 Og Betuel var far til ebekka. Disse åtte barn fikk Nakor, Abrahams bror, med Milka.

24 Også hans medhustru, som hette e'uma, fikk barn: Tebah og Gaham og Tahas og Ma'aka.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 2814

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

2814. 'And laid him on the altar, upon the pieces of wood' means within the Divine Human to which righteousness was allied. This is clear from the meaning of 'the altar' as the Lord's Divine Human, dealt with just above in 2811, and from the meaning of 'the pieces of wood for the burnt offering' as the merit of righteousness, dealt with in 2784, 2798, 2812. The Divine truth within the Lord's Divine human which underwent temptations and which has been the subject is not the Divine Truth itself, for the latter is above all temptation. Rather it is rational truth, such as exists with angels, consisting in the appearances of truth - and is what is called 'The Son of Man', though prior to glorification - whereas the Divine Truth within the Lord's glorified Divine Human is above appearances. Divine Truth cannot possibly come within range of any degree of understanding, still less within man's mental grasp, not even within that of angels, and so cannot possibly enter into any kind of temptation. In heaven it is seen as light coming from the Lord. This Divine Truth, or the glorified Son of Man, is referred to in John as follows,

Jesus said, Now is the Son of Man glorified, and God glorified in Him. If God is glorified in Him, God will also glorify Him in Himself, and will glorify Him at once. John 13:31-32.

So that one may have some distinct idea of this very deep arcanum let the truth with the Lord that could be tempted and that underwent temptations be termed Divine truth within the Lord's Divine human, but Truth that could not be tempted, or undergo any temptation, because it had been glorified, be termed Divine Truth within the Lord's Divine Human, as has also been observed in various places in what has gone before.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.