Bible

 

1 Mosebok 15

Studie

   

1 Nogen tid derefter kom Herrens ord til Abram i et syn, og det lød så: Frykt ikke, Abram! Jeg er ditt skjold; din lønn skal være meget stor.

2 Og Abram sa: Herre, Herre, hvad vil du gi mig? Jeg går jo barnløs bort, og den som skal ta mitt hus i eie, er Elieser fra Damaskus.

3 Og Abram sa videre: Se, mig har du ikke gitt noget barn, og en tjener som er født i mitt hus, kommer til å arve mig.

4 Men se, da kom Herrens ord til ham, og det lød så: Nei, han skal ikke arve dig, men en som skal utgå av ditt eget liv, skal arve dig.

5 Og han førte ham utenfor og sa: Se op til himmelen og tell stjernene, om du kan telle dem! Og han sa til ham: Så skal din ætt bli.

6 Og Abram trodde på Herren, og han regnet ham det til rettferdighet.

7 Og han sa til ham: Jeg er Herren, som førte dig ut fra Ur i Kaldea for å gi dig dette land til eie.

8 Da sa han: Herre, Herre, hvorav kan jeg vite at jeg skal eie det?

9 Da sa han til ham: Hent mig en treårsgammel kvige og en treårsgammel gjet og en treårsgammel vær og en turteldue og en dueunge.

10 Så hentet han alt dette til ham og skar dyrene midt over og la det ene stykket av hvert dyr rett imot det andre; men fuglene skar han ikke over.

11 Og rovfugler for ned på de døde kropper, men Abram jaget dem bort.

12 Da nu solen var nær ved å gå ned, og en dyp søvn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort mørke, over ham.

13 Og han sa til Abram: Det skal du vite, at din ætt skal bo som fremmede i et land som ikke hører dem til, og de skal træle for folket der og plages av dem i fire hundre år.

14 Men det folk som de skal træle for, vil jeg også dømme; og derefter skal de dra ut med meget gods.

15 Men du skal fare til dine fedre i fred og bli begravet i en god alderdom.

16 Og i det fjerde ættledd skal de komme hit igjen; for amorittene har ennu ikke fylt sin ondskaps mål.

17 Da nu solen var gått ned, og det var blitt aldeles mørkt, fikk han se en rykende ovn og en luende ild som for frem mellem kjøttstykkene.

18 Den dag gjorde Herren en pakt med Abram og sa: Din ætt gir jeg dette land, fra Egyptens elv like til den store elv, elven Frat,

19 kenittenes og kenisittenes og kadmonittenes

20 og hetittenes og ferisittenes og refa'ittenes

21 og amorittenes og kana'anittenes og girgasittenes og jebusittenes land.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Scriptural Confirmations # 49

  
/ 101  
  

49. 21. (The young lions roar, they give out their voice, they reduce the land to wasteness (Jeremiah 2:15).)

At that time they shall call Jerusalem the throne of Jehovah, and all the nations shall be gathered on account of the name of Jehovah to Jerusalem (Jeremiah 3:17). Concerning the New Church.

(A lion has gone up from his thicket and a destroyer of nations has set out; he is gone forth from his place to reduce thy land to wasteness. It shall come to pass in that day that the heart of the king shall perish and the heart of the princes, and the priests shall be astonished, and the prophets shall wonder (Jeremiah 4:7, 9).)

Breaking upon breaking is cried, for the whole land is devastated; suddenly are my tents devastated. I beheld, when lo, Carmel was a wilderness, and all the cities were desolated at the presence of Jehovah, for thus saith Jehovah the whole land shall be a waste; nevertheless I will not make a full end (Jeremiah 4:20, 26-28; 5:10, 18).

Shall I not visit for this, and shall not my soul take vengeance on such a nation as this? (Jeremiah 5:9, 29.)

(As a fountain causeth its waters to be cast forth, so Jerusalem causeth her wickedness to be cast forth; violence and vastation is heard in her. Receive reproof, lest my soul be alienated from thee; lest I reduce thee to a waste, a land not inhabited (Jeremiah 6:7-8).

At [that] time I will visit them (Jeremiah 6:15).

(Daughter of my people, make thee mourning for an only begotten, for the waster shall suddenly come upon you (Jeremiah 6:26).

(Behold the days come when the carcass of this people shall be for food for the bird of the heavens, and for the beast of the earth, none frightening them away. I will cause to cease from the streets of Jerusalem the voice of the bridegroom, and the voice of the bride: for the land shall become a waste (Jeremiah 7:32-34; Genesis 15:11, 17).)

  
/ 101  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.