Bible

 

1 Mosebok 14

Studie

   

1 I den tid da Amrafel var konge i Sinear, Arjok konge i Ellasar, Kedorlaomer konge i Elam, og Tideal konge over Gojim,

2 da hendte det at disse konger førte krig med Bera, kongen i Sodoma, og Birsa, kongen i Gomorra, og Sineab, kongen i Adma, og Semeber, kongen i Sebo'im, og kongen i Bela, det er Soar.

3 Alle disse slo sig sammen og drog til Siddim-dalen, der hvor Salthavet nu er.

4 Tolv år hadde de tjent Kedorlaomer, men i det trettende år var de falt fra.

5 Og i det fjortende år kom Kedorlaomer og de konger som var med ham, og slo refa'ittene i Asterot-Karna'im og susittene i Ham og emittene i Sjave-Kirjata'im

6 og horittene på deres fjell - Se'ir-fjellene - like til El-Paran ved utkanten av ørkenen.

7 Derefter vendte de om og kom til En-Mispat, det er Kades, og la under sig hele amalekittenes land og likeså amorittene, som bodde i Haseson-Tamar.

8 Da drog kongen i Sodoma ut og kongen i Gomorra og kongen i Adma og kongen i Sebo'im og kongen i Bela, det er Soar, og stilte sig i fylkning mot dem i Siddim-dalen,

9 mot Kedorlaomer, kongen i Elam, og Tideal, kongen over Gojim, og Amrafel, kongen i Sinear, og Arjok, kongen i Ellasar, fire konger mot fem.

10 Men Siddim-dalen var full av jordbek-gruber, og kongene i Sodoma og Gomorra måtte flykte og falt da i dem; og de som blev igjen, flyktet op i fjellene.

11 Så tok de alt godset i Sodoma og Gomorra og all deres mat og drog bort.

12 De tok også med sig Abrams brorsønn Lot og hans gods og drog bort; for han bodde i Sodoma.

13 Da kom det nogen som var undsloppet, og fortalte det til hebreeren Abram; han bodde ved den terebinte-lund som tilhørte amoritten Mamre - Mamre var bror til Eskol og Aner, og de hadde alle gjort en pakt med Abram.

14 Da nu Abram hørte at hans frende var bortført som fange, lot han sine våbenvante folk, som var født i hans hus, tre hundre og atten i tallet, dra ut og forfulgte dem like til Dan.

15 Der delte han sine folk og overfalt dem om natten og slo dem; og han forfulgte dem like til Hoba, som ligger i nord for Damaskus.

16 Så tok han tilbake alt godset; Lot, sin frende, og hans gods tok han også tilbake, og likeså kvinnene og folket.

17 Da han så vendte tilbake efter å ha slått Kedorlaomer og de konger som var med ham, gikk kongen i Sodoma ham i møte til Sjave-dalen, det er Kongedalen.

18 Og Melkisedek, kongen i Salem, kom ut med brød og vin; han var prest for den høieste Gud.

19 Og han velsignet ham og sa: velsignet være Abram av den høieste Gud, som eier himmel og jord!

20 Og lovet være den høieste Gud, som har gitt dine fiender i din hånd! Og Abram gav ham tiende av alt.

21 Og kongen i Sodoma sa til Abram: Gi mig folket, og ta du godset!

22 Da sa Abram til kongen i Sodoma: Jeg løfter min hånd til Herren, den høieste Gud, som eier himmel og jord:

23 Jeg vil ikke ta så meget som en tråd eller en skorem av alt som ditt er, forat du ikke skal si: Jeg har gjort Abram rik.

24 Jeg vil intet ha, bare det som mine folk har fortært; og det som faller på de menn som drog med mig, Aner, Eskol og Mamre - la dem få sin del.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1663

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1663. 'That these made war with Bera king of Sodom, and with Birsha king of Gomorrah, Shinab king of Admah, and Shemeber king of Zeboiim, and the king of Bela, that is, Zoar' means just so many kinds of evil desires and false persuasions against which the Lord fought. This too becomes clear from the meaning of these kings and these nations that are mentioned, and from what follows as well. Which particular evil desires and which particular false persuasions are meant by each individual one would also take too long to explain. The meaning of Sodom and Gomorrah, also of Admah and Zeboiim, as well as Zoar, has been dealt with briefly already. They are the most general or most universal kinds of evils and falsities; and these, which are meant in the internal sense, here follow in their own sequence.

[2] The fact that the Lord underwent and suffered the severest of temptations, more severe than anybody else has ever done, is not so well known from the Word, where all that is mentioned is His being in the wilderness forty days and being tempted by the devil. But although the temptations He experienced at that time have been described only briefly, those brief statements nevertheless embody all, as in Mark 1:12-13, which records that He was there with wild animals, which mean the worst of the hellish crew. And the events afterwards recorded about the devil taking Him up on to the pinnacles of the temple and on to a high mountain are nothing else than representatives of very severe temptations He experienced in the wilderness, which will in the Lord's Divine mercy be described later on.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.