Bible

 

Esekiel 37

Studie

   

1 Herrens hånd kom over mig, og Herren førte mig i ånden ut og satte mig ned midt i dalen, og den var full av ben.

2 Og han førte mig rundt omkring dem, og jeg så at de lå der i store mengder utover dalen, og de var aldeles tørre.

3 Og han sa til mig: Menneskesønn! Skal disse ben bli levende? Jeg svarte: Herre, Israels Gud, du vet det!

4 Da sa han til mig: Spå om disse ben og si til dem: I tørre ben, hør Herrens ord!

5 sier Herren, Israels Gud, til disse ben: Se, jeg lar det komme livsånde i eder, og I skal bli levende.

6 Jeg vil legge sener på eder og la det komme kjøtt på eder og dekke eder med hud og gi livsånde i eder, og I skal bli levende; og I skal kjenne at jeg er Herren.

7 Og jeg spådde således som det var befalt mig, og mens jeg spådde, hørtes det en sterk lyd; det blev et bulder, og benene nærmet sig til hverandre.

8 Og jeg så, og se, det kom sener og kjøtt på dem, og ovenpå det drog det sig hud over dem; men livsånde var det ikke i dem.

9 Da sa han til mig: Spå og tal til livsånden! Spå, menneskesønn, og si til livsånden: Så sier Herren, Israels Gud: Kom du livsånde fra de fire vinder og blås på disse drepte menn, så de kan bli levende!

10 Og jeg spådde således som han hadde befalt mig, og livsånden kom i dem, og de blev levende og stod op på sine føtter, en meget, meget stor hær.

11 Og han sa til mig: Menneskesønn! Disse ben er hele Israels hus. Se, de sier: Våre ben er fortørket, og vårt håp er gått til grunne; vi er fortapt.

12 Spå derfor og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg åpner eders graver og lar eder, mitt folk, stige op av eders graver, og jeg fører eder til Israels land.

13 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg åpner eders graver og lar eder, mitt folk, stige op av eders graver.

14 Og jeg vil gi min Ånd i eder, og I skal bli levende, og jeg vil bosette eder i eders land, og I skal kjenne at jeg, Herren, har sagt det, og at jeg også vil gjøre det, sier Herren.

15 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

16 Og du menneskesønn! Ta dig en stav og skriv på den: For Juda og for Israels barn, hans medbrødre! Og ta dig en annen stav og skriv på den: For Josef - en stav for Efra'im og hele Israels hus, hans medbrødre!

17 Og sett dem sammen, den ene til den andre, til én stav, så de blir til ett i din hånd!

18 Og når ditt folks barn sier til dig: Vil du ikke la oss få vite hvad du mener med dette? -

19 da skal du si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tar Josefs stav, som er i Efra'ims hånd, og Israels stammer, hans medbrødre, og jeg legger dem til Judas stav og gjør dem til én stav, så de blir til ett i min hånd.

20 Og de staver som du skriver på, skal du holde i din hånd for deres øine.

21 Si så til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg henter Israels barn fra de folk som de drog bort til, og jeg vil samle dem fra alle kanter og føre dem til deres eget land.

22 Og jeg vil gjøre dem til ett folk i landet, på Israels fjell, og én konge skal være konge for dem alle, og de skal ikke mere være to folk og ikke mere dele sig i to riker.

23 Og de skal ikke mere gjøre sig urene med sine motbydelige avguder og med sine vederstyggeligheter eller med nogen av sine misgjerninger, og jeg vil utfri dem fra alle deres bosteder, hvor de har syndet, og rense dem, og de skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.

24 Og min tjener David* skal være konge over dem, og én hyrde skal det være for dem alle, og mine lover skal de følge, og mine bud skal de holde og gjøre efter dem. / {* ESK 34, 23.}

25 Og de skal bo i det land jeg gav min tjener Jakob, det som eders fedre bodde i; de skal bo i det, de og deres barn og deres barnebarn, til evig tid, og David, min tjener, skal være deres fyrste evindelig.

26 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem - en evig pakt med dem skal det være; og jeg vil bosette dem i mitt land og la dem bli tallrike, og jeg vil sette min helligdom midt iblandt dem for evig tid.

27 Og min bolig skal være over dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

28 Og folkene skal kjenne at jeg er Herren, som helliger Israel, når min helligdom blir midt iblandt dem til evig tid.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 665

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

665. The spirit of life from God entered into them, signifies enlightenment and the reception of Divine truth from the Lord with some for the beginning of the New Church. This is evident from the signification of "the spirit of life from God," as being the Divine truth proceeding from the Lord (of which presently); also from the signification of "entering into them," namely, into the "witnesses" that were slain and cast forth, as being enlightenment and reception of influx, namely, of Divine truth, which is signified by "the spirit of life;" it means also with some for establishing the New Church, as is evident from the following verse, where it is said that "they went up into heaven in the cloud," thus it is meant with some, for "the two witnesses" signify the goods of love and the truths of doctrine, also they mean those with whom these goods and truths are, for all such are "witnesses."

[2] When the end of the church is at hand then it is provided by the Lord that a New Church shall succeed, for without a church in which is the Word and in which the Lord is known, the world cannot subsist; for without the Word, and thence the knowledge and acknowledgment of the Lord, heaven cannot be conjoined to the human race, nor therefore can the Divine proceeding from the Lord flow in with new life; and without conjunction with heaven and through that with the Lord, man would not be a man, but a beast. This is why a New Church is always provided by the Lord when an old church comes to its end. Why the beginning only of the New Church and not yet its establishment is meant, shall be told in the explanation of the following verse.

[3] That "the spirit of life from God" or "the Spirit of God," and "the Holy Spirit," mean the Divine proceeding from the Lord, which is called the Divine truth, from which is all wisdom and intelligence, has been said and shown above (n. 24, 183, 318). This Divine proceeding is what enlightens man and flows into him when he is being reformed and regenerated, thus when the church is commencing and being established with him, as can be plainly seen from the passages quoted above from the Word n. 183, also from this in Ezekiel:

Jehovah said unto me, Prophesy about the spirit, prophesy, son of man, and say unto the wind, Thus the Lord Jehovih hath said, Come from the four winds, O spirit, and breathe into these slain, that they may live. And when I had prophesied the spirit entered into them, and they revived and stood upon their feet, a very great army (Ezekiel 37:9, 10).

[4] This treats of "the dry bones" seen by the prophet upon the face of the valley, which signify the house of Israel, as is plainly declared in verse 11 of that chapter. "The house of Israel" signifies the church, and that house or church is here compared to "dry bones" because it had no good of love or truth of doctrine. The establishment of a New Church by the inbreathing of a new life, or by regeneration, is described by the "sinews, flesh, and skin," with which the bones were clothed and encompassed, and especially by the "spirit" that entered into them, and from which they lived; the "spirit" in them here signifies also the reception of the influx of Divine truth and consequent spiritual life. The prophet said to the wind, "Come from the four winds, O spirit," because "the four winds" signify the four quarters in the spiritual world, and the four quarters there signify the goods of love and the truths of doctrine in the whole complex. (On the signification of these see above, n. 417, 418, 419, 422, and in the work on Heaven and Hell 141-150.)

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.