Bible

 

2 Mosebok 21

Studie

   

1 Dette er de lover som du skal legge frem for dem:

2 Når du kjøper en hebraisk træl, skal han tjene i seks år; men i det syvende skal han gis fri uten vederlag.

3 Dersom han kommer enslig, da skal han gå enslig bort; dersom han er gift mann, da skal hans hustru gå bort med ham.

4 Dersom hans herre gir ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, da skal hustruen og barna høre hennes herre til, og han skal gå enslig bort.

5 Men dersom trælen sier: Jeg holder av min herre, min hustru og mine barn, jeg vil ikke være fri og gå bort,

6 da skal hans herre føre ham frem for Gud* og stille ham ved døren eller ved dørstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans øre, og han skal tjene ham all sin tid. / {* d.e. de av Gud innsatte dommere.}

7 Når nogen selger sin datter til trælkvinne, da skal hun ikke gis fri som trælene.

8 Dersom hun mishager sin herre, som hadde utsett henne for sig selv, da skal han la henne få kjøpe sig fri; til et fremmed folk skal han ikke ha rett til å selge henne, siden han har vært troløs mot henne.

9 Men dersom han utser henne for sin sønn, da skal han unne henne døtres rett.

10 Dersom han lar ham få en annen foruten henne, da skal han ikke avkorte noget i hennes kost, klær eller ekteskapsrett.

11 Men dersom han ikke lar henne få disse tre ting, da skal hun gis fri for intet, uten vederlag.

12 Den som slår et menneske så det dør, han skal visselig late livet.

13 Men hvis han ikke har stått ham efter livet, men det er Gud som har latt ham komme ut for hans hånd, da vil jeg sette dig et fristed som han kan ty til.

14 Men om nogen bærer sig så formastelig at, at han dreper sin næste med svik, da skal du ta ham om det så var fra mitt alter: han skal .

15 Den som slår sin far eller sin mor, skal visselig late livet.

16 Den som stjeler et menneske og selger ham eller holder ham fanget, skal visselig late livet.

17 Den som banner sin far eller sin mor, skal visselig late livet.

18 Når menn kommer i trette, og den ene slår den andre med en sten eller med neven, og han ikke dør, men blir sengeliggende -

19 dersom han da kommer op igjen og går ute med stav, da skal den som slo, være fri for straff; men han skal gi ham vederlag for den tid han har tapt, og koste full lægedom på ham.

20 Når nogen slår sin træl eller trælkvinne med en stokk så de dør under hans hånd, da skal han straffes for det.

21 Men dersom de blir i live én eller to dager, skal han ikke straffes; de er jo hans eiendom.

22 Når menn kommer i slagsmål med hverandre og støter til en fruktsommelig kvinne, så hun føder i utide, men ellers ingen ulykke skjer, så skal den som gjorde det, gi den bot som kvinnens mann pålegger ham; han skal gi efter dommeres skjønn.

23 Men dersom det skjer en ulykke, da skal du gi liv for liv,

24 øie for øie, tann for tann, hånd for hånd, fot for fot,

25 brent for brent, sår for sår, skramme for skramme.

26 Når nogen slår sin træl eller trælkvinne i øiet og forderver det, da skal han gi dem fri til vederlag for øiet.

27 Og dersom han slår ut en tann på sin træl eller trælkvinne, da skal han gi dem fri til vederlag for tannen.

28 Om en okse stanger mann eller kvinne så de dør, da skal oksen stenes, og dens kjøtt skal ikke etes; men oksens eier skal være fri for straff.

29 Men dersom det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier er advart, men ikke passer på den, og den dreper mann eller kvinne, da skal oksen stenes, og dens eier skal også lide døden.

30 Men dersom bøter pålegges ham, da skal han gi så meget i løsepenger for sitt liv som det blir ham pålagt.

31 Er det en gutt eller pike den stanger, skal det gjøres med ham efter denne lov.

32 Dersom oksen stanger en træl eller en trælkvinne, da skal eieren bøte tretti sekel sølv til deres herre; og oksen skal stenes.

33 Når nogen lar en brønn stå åpen eller graver en brønn og ikke dekker den til, og det faller en okse eller et asen i den,

34 da skal brønnens eier godtgjøre det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det døde dyr skal være hans.

35 Når en manns okse stanger en annen manns okse ihjel, da skal de selge den levende okse og dele pengene for den, og det døde dyr skal de også dele.

36 Men er det vitterlig at det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier ikke passer på den, da skal han gi en annen okse isteden, men det døde dyr skal være hans.

   

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8994

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8994. 'She shall not go out as the male slaves do' means a state unlike truth devoid of affection. This is clear from the meaning of 'going out' - out of servitude - as a state after conflict or labour, dealt with above in 8980, 8984; and from the meaning of 'the male slaves' as those imbued with truths and not complementary good, dealt with in 8974, thus those imbued with truth devoid of affection. From all this it is evident that 'she shall not go out as the male slaves do' means a state unlike truth devoid of affection.

[2] The implications of this must be stated briefly. There are those who are imbued with truth and no affection for it, and there are those who are imbued with an affection. The former were represented by male slaves from the children of Israel, the latter by female slaves, also from the children of Israel. But 'female slaves' did not represent those with a genuine affection for truth, only those with an affection that is not genuine, as may be seen from what has been shown immediately above in 8993.

[3] The difference between those imbued with truth devoid of affection, who were represented by the male slaves, and those imbued with an affection for truth, who were represented by the female slaves, is akin to the difference between knowing truth and willing truth. Knowing truth belongs solely to the understanding part of the mind, whereas willing truth belongs to the will part; consequently the difference is akin to that between knowledge and affection. Those imbued with a knowledge of truth and good, meant by male slaves or the men in the representative sense, have no affection for truth and good, only for the knowledge of them; consequently they are delighted with truths for the sake of knowing them. But those imbued with an affection for truth and good, meant by female slaves or the women in the representative sense, have no affection for the knowledge of truth and good, only for truths and forms of good themselves, as they hear and perceive them from others. This kind of affection exists generally with good women, but the affection for knowledge of truth exists generally with men.

[4] So it is that those who are spiritually perceptive have a liking for women with an affection for truths, but not for women who concentrate on gaining knowledge. For it is in keeping with Divine order for men to know things and for women purely to have an affection for them, so the women do not love themselves because of their knowledge but love men; and from this springs the desire for marriage. This also is why those of old said that women must keep silent in the Church. All this being so, factual and religious knowledge are represented by men, but affections by women; at this point affection for truth that pours out of the delights belonging to natural kinds of love is represented by female slaves. And because people with this kind of affection are of an entirely different disposition from those with an affection for knowledge, the situation with female slaves is entirely different from that with male slaves. So this is what is meant by 'a female slave shall not go out as the male slaves do'. It should be recognized however that this is the situation among those who belong to the Lord's spiritual kingdom, whereas among those who belong to His celestial kingdom the reverse applies. There husbands are the ones with affection, and wives are the ones with knowledge of good and truth; and this is what the desire for marriage springs from among them.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.