Bible

 

Numre 32

Studie

   

1 ubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl.

2 Derfor kom Gaditerne og ubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:

3 "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,

4 det Land, HE EN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."

5 Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"

6 Men Moses sagde til Gaditerne og ubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?

7 Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HE EN har givet dem?

8 Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet;

9 da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HE EN havde givet dem.

10 Men HE ENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:

11 De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,

12 med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste HE EN fuld Lydighed!

13 Og HE ENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne.

14 Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HE ENs Vrede mod Israel!

15 Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."

16 Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;

17 men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere.

18 Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod;

19 thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden."

20 Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for HE ENs Åsyn,

21 hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HE ENs Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn,

22 og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for HE ENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HE EN og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for HE ENs Åsyn.

23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HE EN, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.

24 Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!"

25 Da sagde Gaditerne og ubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder;

26 vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer,

27 men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for HE ENs Åsyn, således som min Herre har sagt."

28 Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem,

29 og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og ubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for HE ENs Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;

30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."

31 Da svarede Gaditerne og ubeniterne: "Hvad HE EN har talt til dine Trælle, vil vi gøre;

32 vi vil, rustede til Kamp for HE ENs Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."

33 Da gav Moses Gaditerne, ubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om.

34 byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.

35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,

36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;

37 og ubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,

38 Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.

39 Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;

40 og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der;

41 men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.

42 Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Explanation of Numbers 32

Napsal(a) Henry MacLagan

Verses 1-4. The perception of the natural man from the Lord or the perception of those who are in faith and good works in the external church, that various truths, which have been applied to selfish purposes, are to be rendered useful to the man of the church.

Verse 5. They perceive also that the delights of the external man are to be kept distinct from those of the internal man.

Verses 6-15. But Divine Truth teaches that the spiritual man cannot engage successfully in temptation without the co-operation of the natural man; that the separated natural man hinders and opposes the progress of the spiritual towards the heavenly life, either causing a long series of temptations, or condemnations and vastation, and that therefore a caution is necessary to the natural man who desires to enjoy his own peculiar delights.

Verses 16-32. But the new natural man is willing to co-operate with the spiritual man in the subjugation of evil, while still desiring to live his own life distinctly; and this is agreeable to Divine Truth, to Divine Good, and to the primary truths of the church.

Verses 33-38. And hence it actually happens that those who are in good works, and those who are in faith, in the external church come into the possession of the natural powers establishing themselves in doctrines of good and truth according te their requirements.

Verses 39-42. And hence, too, it follows that the new will of good is firmly established in the inmost of the natural man; the general evil principle being expelled; the interior natural is enlightened and confirmed in Divine Truths; and even the sensual man shares in the purification.