Bible

 

Numre 15

Studie

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder at bo i,

3 og I vil ofre HE EN et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, af Hornkvæg eller Småkvæg for at indfri et Løfte eller af fri Drift eller i Anledning af eders Højtider for at berede HE EN en liflig Duft,

4 så skal den, der bringer HE EN sin Offergave, som Afgrødeoffer bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie

5 desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjerdedel Hin Vin, hvad enten det er Brændoffer eller Slagtoffer.

6 Men til en Væder skal du som Afgrødeoffer ofre to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i en Tredjedel Hin Olie;

7 desuden skal du som Drikoffer frembære en Tredjedel Hin Vin til en liflig Duft for HE EN.

8 Og når du ofrer en ung Tyr som Brændoffer eller Slagtoffer for at indfri et Løfte eller som Takoffer til HE EN,

9 skal du foruden Tyren frembære som Afgrødeoffer tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i en halv Hin Olie;

10 desuden skal du som Drikoffer frembære en halv Hin Vin, et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN.

11 Således skal der gøres for hver enkelt Tyr, hver enkelt Væder eller hvert Lam eller Ged;

12 således skal I gøre for hvert enkelt Dyr, så mange I nu ofrer.

13 Enhver indfødt skal gøre disse Ting på denne Måde, når han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN.

14 Og når en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN, skal han gøre på samme Måde som I selv.

15 Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning gælde for eder og den fremmede, der bor hos eder; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt: hvad der gælder for eder, skal også gælde for den fremmede for HE ENs Åsyn;

16 samme Lov og et gælder for eder og den fremmede, der bor hos eder.

17 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

18 Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg fører eder til,

19 og spiser af Landets Brød, skal I yde HE EN en Offerydelse.

20 Som Førstegrøde af eders Grovmel skal I yde en Kage som Offerydelse; på samme Måde som Offerydelsen af Tærskepladsen skal I yde den.

21 Af Førstegrøden af eders Grovmel skal I give HE EN en Offerydelse, Slægt efter Slægt.

22 Dersom I synder af Vanvare og undlader at udføre noget af alle de Bud, HE EN har kundgjort Moses,

23 noget af alt det, HE EN har pålagt eder gennem Moses, fra den Dag HE EN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Slægt til Slægt,

24 så skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden Menighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Brændoffer til en liflig duft for HE en med det efter Lovbudene dertil hørende Afgrødeoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.

25 Og Præsten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, og dermed opnår de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar bragt deres Offergave som et Ildoffer til HE EN og desuden deres Syndoffer for HE ENs Åsyn, for hvad de gjorde af Vanvare.

26 Således får både hele Israelitternes Menighed og den fremmede, der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd, der bliver begået af Vanvare.

27 Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe en årgammel Ged som Syndoffer.

28 Og Præsten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for HE ENs Åsyn ved at udføre Soningen for ham, og således opnår han Tilgivelse.

29 For den indfødte hos Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, for eder alle gælder en og samme Lov; når nogen synder af Vanvare.

30 Men den, der handler med Forsæt, hvad enten han er indfødt eller fremmed, han håner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit Folk.

31 Thi han har ringeagtet HE ENs Ord og brudt hans Bud; det Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.

32 Medens Israelitterne opholdt sig i Ørkenen, traf de en Mand, som sankede Brænde på en Sabbat.

33 De, der traf ham i Færd med at sanke Brænde, bragte ham til Moses, Aron og hele Menigheden,

34 og de satte ham i Varetægt, da der ikke forelå nogen bestemt Kendelse for, hvad der skulde gøres ved ham.

35 Da sagde HE EN til Moses: Den Mand skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham uden for Lejren!

36 Hele Menigheden førte ham da uden for Lejren og stenede ham til Døde, som HE EN havde pålagt Moses.

37 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

38 Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slægt efter Slægt skal sætte Kvaster på Fligene af deres Klæder, og at de på hver enkelt Kvast skal sætte en violet Purpursnor.

39 Det skal tjene eder til Tegn, så at I, hver Gang I ser dem, skal komme alle HE ENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade eder vildlede af eders Hjerter eller Øjne, af hvilke I lader eder forlede til Bolen

40 for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem og blive hellige for eders Gud.

41 Jeg er HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HE EN eders Gud!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 450

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

450. Having breastplates that were fiery, hyacinthine and sulfurous. This symbolizes their fanciful and illusory arguments springing from a hellish love and their own intelligence, and from the attendant lusts.

Breastplates symbolize the arguments people use to do battle for faith alone (no. 436). Fire symbolizes heavenly love, and in an opposite sense, hellish love (nos. 452, 468, 494). Hyacinthine symbolizes intelligence springing from a spiritual love, and in an opposite sense, intelligence springing from a hellish love, which is one's own inherent intelligence, as explained below. And sulfur symbolizes lust arising from that hellish love and expressed through their own inherent intelligence (no. 452). It follows from this that breastplates fiery, hyacinthine and sulfurous have the symbolic meaning stated.

[2] The reason their arguments in defense of faith alone are thus described is that all those people who believe themselves to be justified by faith alone, which is to say, absolved from sins, never give any thought to repentance, and an impenitent person engages in nothing but sins. All sins, moreover, spring from and so draw their character from a hellish love, from one's own inherent intelligence, and from the attendant lusts; and people caught up in them not only act on them, but they also speak, indeed think and will, in conformity with them, and accordingly reason and argue in conformity with them. These are who they are because they are their life; but who they are is a devil, and their life a hellish one.

In actual fact, however, people who live a moral life solely for the sake of themselves and the world do not know this. The reason is that although they inwardly are such as described, in outward appearances they are like people who live a Christian life. But they should know that when anyone of them dies, he comes into his interior life, because it is the life of his spirit, and he is his internal self. Moreover, his inner character then accommodates his outward one to itself, and they become alike. Consequently the moral virtues of these people's life in the world then become like the scales of fish that are scraped away.

The case is altogether different with people who regard the precepts of a moral life as Divine, and who make them at the same time civil precepts because they are expressive of a love for the neighbor.

[3] Hyacinthine symbolizes intelligence springing from the affection of a spiritual love because this color takes its hue from the redness of fire and the whiteness of light; and fire symbolizes love, and light intelligence. This intelligence is symbolically meant by the hyacinthine blue in the coverings and veils of the tabernacle (Exodus 26:31, 36; 27:16), and in Aaron's ephod (Exodus 28:6, 15); by the cloth of hyacinthine blue placed on the ark, table, lampstand, and altar [in the tabernacle] when the people prepared to journey (Numbers 4:6-7, 9, 11-12); and by the blue stuff in Ezekiel 27:7, 24.

On other hand, intelligence springing from the affection of a hellish love is symbolically meant by hyacinthine in Ezekiel 23:

Oholah (or Samaria) played the harlot... and she doted on her lovers, the neighboring Assyrians, clothed in hyacinthine blue..., horsemen riding on horses. (Ezekiel 23:4-6)

Thus is described a church which by the reasonings of its own inherent intelligence had falsified the Word's truths.

And in Jeremiah:

They are altogether foolish and grow stupid; the teaching of vanities is wood. Beaten silver... is brought from Tarshish..., the work of the craftsman and the hands of the metalsmith; hyacinthine blue and purple are their clothing, all the work of skillful men. (Jeremiah 10:8-9)

The work of the craftsman and the hands of the metalsmith, and all the work of skillful men, symbolize here that they spring from their own inherent intelligence.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.