¹ Hør, hvad HE EN taler: Kom fremfør din Trætte for Bjergene, lad Højene høre din øst!

² I Bjerge, hør HE ENs Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HE EN har Trætte med sit Folk, med Israel går han i ette:

³ Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig? Svar!

⁴ Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af Trællehuset, og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.

⁵ Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende HE ENs etfærdsgerninger.

⁶ "Med hvad skal jeg møde HE EN, bøje mig for Højhedens Gud? Skal jeg møde ham med Brændofre, møde med årgamle Kalve?

⁷ Har HE EN Behag i Tusinder af Vædre, Titusinder af Oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sjæl?"

⁸ Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HE EN kræver af dig: hvad andet end at øve et, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.

⁹ Hør, HE EN råber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed!

¹⁰ Skal jeg tåle Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa,

¹¹ tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder?

¹² Dens igmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, og Tungen er falsk i deres Mund.

¹³ Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine Synder.

¹⁴ Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg Sværdet;

¹⁵ du skal så, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin.

¹⁶ Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efter deres åd, så jeg må gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Hån skal I bære.

⁵ Så siger HE EN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?