Bible

 

Matthew 13

Studie

   

1 På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

2 Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.

3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så.

4 Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op.

5 Og noget faldt Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde od, visnede det.

7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.

8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.

9 Den, som har Øren, han høre!"

10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?"

11 Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges iges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.

14 Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.

15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem.

16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.

17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.

18 Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!

19 Når nogen hører igets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen.

20 Men det, som blev sået Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.

21 Men han har ikke od i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.

22 Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og igdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

23 Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."

24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges ige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.

25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.

26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.

27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?

28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?

29 Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.

30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"

31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges ige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.

32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge ede i dets Grene."

33 En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges ige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,

35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"

37 Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,

38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er igets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,

39 og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle.

40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende.

41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans ige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;

42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders ige. Den. som har Øren, han høre!

44 Himmeriges ige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

45 Atter ligner Himmeriges ige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;

46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

47 Atter ligner Himmeriges ige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.

48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.

49 Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige

50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

51 Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."

52 Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges ige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."

53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

54 Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?

55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?"

57 Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"

58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10303

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10303. 'And you shall beat some of it very fine' means the arrangement of truths into their own series. This is clear from the meaning of 'beating very small' - when it refers to the frankincense and spices, by which levels of truth are meant - as the arrangement of truths into their own series; for much the same is meant by 'beating' as by 'grinding', though 'grinding' is used in reference to wheat, barley, and spelt, whereas 'beating' is used in reference to oil, frankincense, and spices.

[2] What is meant specifically by 'beating' and 'grinding' no one can know without knowledge of what a person is like when the different kinds of good and truth meant by wheat, barley, flour, fine flour, oil, frankincense, and spices have been arranged into order for the uses they are to serve. For 'grinding' and 'beating' mean arranging them so that they may serve a use. When 'grinding' has reference to different kinds of good, which are meant by 'wheat' or 'barley', it means the way that good is arranged and brought forward in the form of truths, and its application in this form to one use or another. Good furthermore never presents itself within useful services except through truths; for good is arranged into order in the form of truths and in this way acquires specific quality. Unless it has been arranged in the form of truths good has no specific quality; and when it is arranged in the form of truths it is arranged into series, depending on the item under discussion, in accord with the use that item serves. The good enters those items as an affection belonging to love, and this gives rise to what is enjoyable, lovely, and pleasing. Something similar is meant here by 'beating very fine', for 'pure frankincense' means spiritual good, 10296, and the kinds of truth that are arranged into order by the good are the spices stacte, onycha, and galbanum, 10292-10294.

[3] What being arranged into series is must also be stated briefly. Truths are said to have been arranged into series when they have been arranged in accordance with the form of heaven, which consists of angelic communities. The character of that form is clear from the correspondence of all the members, internal organs, and other organs of the human being with the Grand Man, which is heaven. Regarding that correspondence, see in the places referred to in 10030(end). Within those members and organs all the individual parts are arranged into series and into series of series. Fibres and vessels form them, as is well known to those who are acquainted from anatomy with the weavings and interweavings of the more internal constituents of the body. The truths from good present in a person are arranged into similar series.

[4] So it is that a person who has been regenerated is heaven in its smallest form, corresponding to the Grand Man; and that the person's truth and good make him wholly and completely what he is.

A person who has been regenerated is heaven in its smallest form, see in the places referred to 9279.

His truth and his good constitute a person, 10298 above.

The truths with regenerate people have been arranged into series in accord with the arrangement in which angelic communities exist, 5339, 5343, 5530.

The series into which the truths with those who are good have been arranged, and the series into which the falsities with those who are evil have been arranged are meant in the Word by 'sheafs' and 'bundles', as in Leviticus 23:9-15; Psalms 126:6; 129:7; Amos 2:13; Micah 4:12; Jeremiah 9:22; Zechariah 12:6; Matthew 13:30.

[5] When therefore it is evident what 'beating' and 'grinding' mean one can know the meaning in the internal sense of the description stating that the children of Israel ground the manna in mills or beat it in mortars, and made it into cakes, Numbers 11:8. 'The manna' was a sign of celestial and spiritual good, 8464, and 'grinding' and 'beating' arranging it to serve useful purposes; for whatever is mentioned in the Word is a sign of the kinds of realities that exist in heaven and in the Church. Every detail there has an inner meaning. One can also know the meaning when it says that they should not take as a pledge the mill or the milling stone, for anyone who does so takes the [person's] soul as a pledge, Deuteronomy 24:6. 'The mill' and 'the milling stone' mean that which prepares good so that it may be applicable to one use or another. 'Barley' too and 'wheat' mean good, and 'flour' and 'fine flour' truths; and its own truths are the means by which good is applied to any such use, as stated above.

[6] From all this it may be seen what 'mill', 'millstone', and 'sitting at the mill' mean in the following places: In Matthew,

At that time two women will be grinding; one will be taken, the other left. Matthew 24:41.

In the same gospel,

Whoever causes one of these little ones believing in Me to stumble, it would be better for him if an ass's millstone 1 were hung onto his neck and he were plunged into the depth of the sea. Matthew 18:6; Mark 9:42.

In the Book of Revelation,

A mighty angel took up a stone like a great millstone, and cast it into the sea, saying, Thus will Babylon be thrown down with violence; no sound of a mill will be heard in it any more. Revelation 18:21-22.

In Jeremiah,

I will take away from them the voice of joy, the sound of mills, and the light of the lamp. Jeremiah 25:10.

And in Isaiah,

O daughter of Babel, sit on the ground; without a throne, O daughter of the Chaldeans. Take a mill and grind flour. Isaiah 47:1-2.

Even as 'mill' and 'grinding' in the good sense mean application to good purposes, so in the contrary sense they mean application to evil ones. Consequently when Babel and Chaldea are the subject they mean the application [of what is good and true] in favour of their own loves, which are self-love and love of the world; for with them 'barley' and 'wheat' mean adulterated good, and 'flour' the resulting falsified truth. The profanation of goodness and truth through applying them to those loves is also meant by the action of Moses when he ground up the golden calf into tiny pieces, sprinkled them on the water coming down from Mount Sinai, and made the children of Israel drink it, Exodus 32:20; Deuteronomy 9:21.

Poznámky pod čarou:

1. i.e. the upper, rotating stone of an ass-driven mill

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.