¹ Hvis nogen, når han hører en Forbandelse udtale, synder ved at undlade at vidne, skønt han var Øjenvidne eller på anden Måde kender Sagen, og således pådrager sig Skyld,

² eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rører ved noget urent, hvad enten det nu er et Ådsel af et urent vildt Dyr eller af urent Kvæg eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst,

³ eller når han, uden at det er ham vitterligt, rører ved Urenhed hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst,

⁴ eller når nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Læber aflægger en uoverlagt Ed på at ville gøre noget, godt eller ondt, hvad nu et Menneske kan aflægge en uoverlagt Ed på, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilfælde,

⁵ så skal han, når han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilfælde, bekende det, han har forsyndet sig med,

⁶ og til Bod for den Synd, han har begået, bringe HE EN et Hundyr af Småkvæget, et Får eller en Ged, som Syndoffer; da skal Præsten skaffe ham Soning for hans Synd.

⁷ Men hvis han ikke evner at give et Stykke Småkvæg, skal han til Bod for sin Synd bringe HE EN to Turtelduer eller Dueunger, EN som Syndoffer og EN som Brændoffer.

⁸ Han skal bringe dem til Præsten, og Præsten skal først frembære den, der skal bruges til Syndoffer; han skal knække Halsen på den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af

⁹ og stænke noget af Syndofferets Blod på Alterets Side, medens esten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et Syndoffer.

¹⁰ Men den anden skal han ofre som Brændoffer på den foreskrevne Måde; da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse.

¹¹ Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han må ikke hælde Olie derover eller komme øgelse derpå, thi det er et Syndoffer.

¹² Han skal bringe det til Præsten, og Præsten skal tage en Håndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som øgoffer på Alteret oven på HE ENs Ildofre. Det er et Syndoffer.

¹³ Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået på en af de nævnte Måder, så han finder Tilgivelse. esten skal tilfalde Præsten på samme Måde som Afgrødeofferet.

¹⁴ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

¹⁵ Når nogen gør sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod HE ENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer bringe HE EN en lydefri Væder af Småkvæget, der er vurderet til mindst to Sølvsekel efter hellig Vægt;

¹⁶ og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med over for det hellige, med Tillæg af en Femtedel af Værdien. Han skal give Præsten det, og Præsten skal skaffe ham Soning ved Skyldoffervæderen, så han finder Tilgivelse.

¹⁷ Når nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at overtræde et af HE ENs Forbud, så han bliver skyldig og pådrager sig Skyld,

¹⁸ da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er taget god, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe ham Soning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den var ham vitterlig, så han finder Tilgivelse.

¹⁹ Det er et Skyldoffer; han har pådraget sig Skyld over for HE EN.