Bible

 

Joshua 24

Studie

   

1 Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.

2 Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HE EN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

3 Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

4 Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

5 Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

6 og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og yttere til det røde Hav.

7 Da råbte de til HE EN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

8 førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

9 Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

10 men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans Hånd.

11 Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Hånd.

12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

14 frygt nu HE EN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HE EN!

15 Men hvis I ikke synes om at tjene HE EN, så vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HE EN!"

16 Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HE EN for at dyrke andre Guder;

17 nej, HE EN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

18 og HE EN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HE EN, thi han er vor Gud!"

19 Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HE EN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

20 Når I forlader HE EN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder."

21 Da sagde Folket til Josua: "Nej HE EN vil vi tjene!"

22 Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at I har valgt at tjene HE EN.

23 Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HE EN, Israels Gud!"

24 Da sagde Folket til Josua: "HE EN vor Gud vil vi tjene, og hans øst vil vi lyde!"

25 Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsatte det Lov og et i Sikem.

26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som står i HE ENs Helligdom;

27 og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HE ENs Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!"

28 Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

29 Efter disse Begivenheder døde HE ENs Tjener Josua, Nuns Søn 110 År gammel.

30 Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

31 Og Israel dyrkede HE EN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HE EN havde øvet for Israel.

32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

33 Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4430

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4430. 'And Shechem saw her' means truth. This is clear from the representation of 'Shechem' as truth, in this case the truth received by the Church from ancient times. The reason why 'Shechem' has this representation is that remnants of the Church still existed with the nation to which Shechem belonged. The fact that his nation was one of the upright nations is evident from the genuineness behind the things that Hamor and Shechem said to Jacob and his sons, verses 8-12, and from the deference that was shown by them in order that Shechem might marry Dinah, verses 18-24, on account of which they represented the truth of the Church. Furthermore the city of Shechem was Abram's first stopping-place when he came from Syria into the land of Canaan, Genesis 12:6, and was now also Jacob's first stopping-place when he too came from Syria, where he stretched his tent, made booths, and set up an altar, Genesis 33:17-20. It has been shown frequently that the journeys or wanderings of Abraham and Jacob represented advances into the truths of faith and the goods of love - in the highest sense, the Lord's own advances, and in the relative sense those made by the person who is being regenerated by the Lord. Hence 'Shechem' meant the first degree of light, 1440, 1441, and therefore interior truth since this is the first degree of light.

[2] But in the present chapter the subject in the internal sense is the way in which the descendants of Jacob annihilated this first degree of light or interior truth residing with them. In this sense, which is the internal historical sense, 'the sons of Jacob' means all his descendants, for the internal sense of the Word deals solely with the things that belong to the Lord's kingdom, and so those that belong to His Church. Jacob's actual sons did not constitute any Church but their descendants did, though not until after they had come out of Egypt, and in actual fact not until they entered the land of Canaan.

[3] Furthermore regarding this city named after Shechem, it was called Salem in ancient times, as is clear in the previous chapter,

Jacob came to Salem, the city of Shechem, which is in the land of Canaan. Genesis 32:18.

'Salem' means serenity, and 'the city of Shechem' the interior truths of faith; and a person comes into a state of serenity when he arrives at those truths, see 4393. But later on the same city was called Shechem, as may be seen in Joshua,

The bones of Joseph which the children of Israel caused to be brought up out of Egypt they buried in Shechem, in the part of the field which Jacob bought from the sons of Hamor, the father of Shechem, for a hundred kesitahs. Joshua 24:32.

And in the Book of Judges,

Gaal the son of Ebed said to the citizens of Shechem, Who is Abimelech, and who is Shechem, that we should serve him? Is he not the son of Jerubbaal. and Zebul is his commander? Serve the men of Hamor the father of Shechem; and why shall we serve him? Judges 9:28.

[4] The same city after that was called 'Sychar', as is evident in John,

Jesus came into a city of Samaria, called Sychar, near the field that Jacob gave to Joseph his son; Jacob's well was there. John 4:5-6.

From these places, as well as from others where it is mentioned, it is evident that this city means interior truth. It is also clear in Hosea,

Gilead is a city of those who work iniquity; it is stained with blood; and as troops wait for a man so the company of priests murder on the way to Shechem, for they have committed villainy. In the house of Israel I have seen a foul thing. Hosea 6:8-10.

Here 'they murder on the way to Shechem' means that they annihilate truths, including interior ones, and so annihilate all truths. The annihilation of interior truth is also meant by the reference to Abimelech's destruction of that city and sowing it with salt, Judges 9:45.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.