Bible

 

Jeremias 49

Studie

   

1 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod abba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HE EN.

3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I abbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"

5 Se, jeg lader ædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HE E. I skal drives bort i hver sin etning, og ingen samler de flygtende.

6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HE EN.

7 Om Edom. Så siger Hærskarers HE E: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges åd, er deres Visdom rådden?

8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

12 Thi så siger HE EN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HE EN: til ædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 Fra HE EN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 ædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du ede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HE EN.

17 Edom skal blive til ædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af ædsel og spotte over alle dets Sår.

18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HE EN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til egnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

20 Hør derfor det åd, HE EN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til o.

24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HE E.

27 Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Om Kedar og Hazors iger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HE EN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er ædsel!"

30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HE EN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et åd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HE EN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til ov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HE EN.

33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 HE ENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første egeringstid:

35 siger Hærskarers HE E: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HE EN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HE EN.

39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 492

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

492. "Clothed in sackcloth." This symbolizes the grief experienced meanwhile over the truth's not being accepted.

Being clothed in sackcloth symbolizes grief over the destruction of truth in the church, for garments symbolize truths (nos. 166, 212, 328, 378, 379). Consequently to be clothed in sackcloth, which is not a garment, symbolizes grief over the lack of truth, and where there is no truth, there is no church.

The children of Israel represented grief in various ways, which, because of their correspondence, were symbolic. For example, they would put ash on their heads, roll around in the dust, sit on the ground for a long time in silence, shave themselves, beat their breasts and wail, rend their garments, and also clothe themselves in sackcloth, and so on. Each action symbolized some evil in the church among them for which they were being punished. Then, when they were being punished, they put on a representation of repentance in these ways, and because of their representation of repentance, and at the same time then of their humbling themselves, they were heard.

[2] That putting on sackcloth represented grief over the destruction of truth in the church may be seen from the following passages:

The lion has come up from his thicket... He has gone forth from his place to make your land desolate... For this, clothe yourself with sackcloth, lament, wail. (Jeremiah 4:7-8)

O daughter of my people, gird yourself in sackcloth and roll about in ashes! ...For the destroyer will suddenly come upon us. (Jeremiah 6:26)

Woe to you, Chorazin (and) Bethsaida! For if the mighty works which were done in you had been done in Tyre and Sidon, they would have repented... in sackcloth and ashes. (Matthew 11:21, Luke 10:13)

After the king of Nineveh heard the words of Jonah, he "laid aside his robe, covered himself with sackcloth and sat in ashes." Moreover, he proclaimed a fast and ordered that "man and beast be covered with sackcloth." (Jonah 3:5-8)

And so on elsewhere, as in Isaiah 3:24; 15:2-3; 22:12; 37:1-2; 50:3; Jeremiah 48:37-38; 49:3; Lamentations 2:10; Ezekiel 7:17-18; 27:31; Daniel 9:3; Joel 1:8, 13; Amos 8:10; Job 16:15-16; Psalms 30:11; Psalms 35:13; 69:10-11; 2 Samuel 3:31; 1 Kings 21:27; 2 Kings 6:30; 19:1-2.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.