Bible

 

Jeremias 25

Studie

   

1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezar af Babels første År,

2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:

3 Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve År er HE ENs Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke;

4 og HE EN sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,

5 når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre;

6 og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke."

7 Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HE EN, og så krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.

8 Derfor, så siger Hærskarers HE E: Fordi I ikke vilde høre mine Ord,

9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HE EN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til ædsel, Latter og Spot for evigt.

10 Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms øst og Bruds øst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,

11 og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År.

12 Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HE EN, også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,

13 og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.

14 Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.

15 Thi således sagde HE EN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;

16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!"

17 Og jeg tog Bægeret af HE ENs Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:

18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag;

19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,

20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods est;

21 Edom, Moab og Ammoniterne;

22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;

23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår;

24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets konger, som hor i Ørkenen;

25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;

26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle iger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.

27 Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder!

28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers HE E: drikke skal I!

29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som borJorden, lyder det fra Hærskarers HE E.

30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HE EN brøler fra det høje, løfter sin øst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som borJorden.

31 Drønet når til Jordens Ende, thi HE EN går i ette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra HE EN.

32 Thi så siger Hærskarers HE E: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens and.

33 HE ENs slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken.

34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skål skal I splintres.

35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste edning.

36 Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HE EN hærger deres Græsgange,

37 og Fredens Vange lægges øde for HE ENs glødende Vrede;

38 Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for HE ENs glødende Vrede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

True Christian Religion # 643

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

643. VI. There is imputation but it is of good and evil, and at the same time of faith.

It is imputation of good and evil which is to be understood where this is mentioned in the Word. This is established by countless passages there, some of which have already been quoted; but to ensure that everyone can be certain that there is no other kind of imputation, I shall cite here some more from the Word.

The Son of Man is to come, and He will then deal with each according to his deeds, Matthew 16:27.

Those who have done good deeds will go forth to be resurrected to life, but those who have done wicked deeds to be resurrected to judgment, John 5:29.

The book was opened, which is the book of life; and all were judged in accordance with their deeds, Revelation 20:12-13.

Behold, I come quickly, and my reward is with me, so that I may give to each according to what he has done, Revelation 22:12.

I will punish his behaviour, his deeds I will repay him, Hosea 4:9; Zechariah 1:6; Jeremiah 25:14; 32:19.

On the day of wrath and righteous judgment God will render to each in accordance with his deeds, Romans 2:5-6.

We must all be put on show before the tribunal of Christ so that each may be rewarded for his bodily acts, whether good or ill. 2 Corinthians 5:10.

[2] There was no other rule governing imputation at the beginning of the church, and there will be no other at its end. The beginning is plain from Adam and his wife, who were condemned for doing evil, by eating from the tree of the knowledge of good and evil (Genesis, chapters 2-3). It is plain from these words spoken by the Lord that it will be no different at the end of the church.

When the Son of Man comes in His 1 glory, He will sit upon His throne of His glory. And He will say to the sheep on the right, Come, blessed ones, and take possession as an inheritance of the kingdom prepared for you from the foundation of the world. For I was hungry and you gave me food; I was thirsty and you gave me drink; I was a stranger and you took me in; I was naked and you clothed me; I was sick and you visited me; I was in prison and you came to me. But He said to the goats on the left because they had not done good deeds, Begone from me, accursed people, into the everlasting fire prepared for the devil and his angels, Matthew 25:31ff

Anyone who has his eyes open can see from this that good and evil are imputed.

[3] There is also imputation of faith, because charity, which relates to good, and faith, which relates to truth, are together in good deeds. If they are not together, then the deeds are not good, see above 373-377. James therefore says:

Was not Abraham our father justified by his deeds, when he offered his son upon the altar? Do you not see that faith co-operated with deeds, and by its deeds his faith was recognised as perfect? And the scripture was fulfilled which says, Abraham believed God, and this was imputed to him for righteousness, James 2:21-23.

Poznámky pod čarou:

1. A correction found in the author's copy for 'in the glory of His Father'.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.