Bible

 

Jeremias 25

Studie

   

1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezar af Babels første År,

2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:

3 Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve År er HE ENs Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke;

4 og HE EN sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,

5 når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre;

6 og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke."

7 Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HE EN, og så krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.

8 Derfor, så siger Hærskarers HE E: Fordi I ikke vilde høre mine Ord,

9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HE EN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til ædsel, Latter og Spot for evigt.

10 Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms øst og Bruds øst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,

11 og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År.

12 Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HE EN, også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,

13 og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.

14 Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.

15 Thi således sagde HE EN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;

16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!"

17 Og jeg tog Bægeret af HE ENs Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:

18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag;

19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,

20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods est;

21 Edom, Moab og Ammoniterne;

22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;

23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår;

24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets konger, som hor i Ørkenen;

25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;

26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle iger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.

27 Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder!

28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers HE E: drikke skal I!

29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som borJorden, lyder det fra Hærskarers HE E.

30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HE EN brøler fra det høje, løfter sin øst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som borJorden.

31 Drønet når til Jordens Ende, thi HE EN går i ette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra HE EN.

32 Thi så siger Hærskarers HE E: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens and.

33 HE ENs slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken.

34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skål skal I splintres.

35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste edning.

36 Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HE EN hærger deres Græsgange,

37 og Fredens Vange lægges øde for HE ENs glødende Vrede;

38 Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for HE ENs glødende Vrede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Heaven and Hell # 287

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 603  
  

287. Because these are the origins of peace, the Lord is called the Prince of Peace and says that peace comes from him and that peace is in him. So too angels are called angels of peace and heaven the dwelling place of peace, as in the following passages:

A child is born to us, a son is given to us, on whose shoulder the government [shall rest], and his name shall be called Wonderful, Counselor, God, Hero, Eternal Father, Prince of Peace; of the increase of government and peace there shall be no end. (Isaiah 9:5-6 9:6-7)

Jesus said, "Peace I leave with you, my peace I give you, not as the world gives do I give to you." (John 14:27)

I have told you these things so that you might have peace in me. (John 16:33)

May Jehovah lift his face to you and give you peace. (Numbers 6:26)

The angels of peace weep bitterly, the highways are ruined. (Isaiah 33:7-8)

The work of justice will be peace, and my people will live in a dwelling place of peace. (Isaiah 32:17-18)

[2] We may also gather that "peace" in the Word means divine and heavenly peace from other passages where it is mentioned, as for example in Isaiah 52:7; 54:10; 59:8; Jeremiah 16:5; 25:37; 29:11; Haggai 2:9; Zechariah 8:12; Psalms 37:37; and elsewhere.

Because peace means the Lord and heaven and also heavenly joy and the delight of good, greetings in ancient times were - and consequently still are-"Peace be with you." The Lord confirmed this, too, when he sent out his disciples and told them, "When you enter a house, first say 'Peace be upon this house'; and if a child of peace is there, let your peace rest upon it" (Luke 10:5-6). Further, the Lord himself said "Peace be with you" when he appeared to the apostles (John 20:19, 21, 26).

[3] A state of peace is also meant in the Word when it says that "Jehovah smelled an odor of quietness," as in Exodus 29:18, 25, 41; Leviticus 1:9, 13, 17, 2:2, 9, 6:8, 14 6:15, 21?; Leviticus 23:12-13, 18; Numbers 15:3, 7, 13, 28:6, 8, 13, 29:2, 6, 8, 13, 36. "An odor of quietness," in the heavenly sense, means a perception of peace. 1

Since peace means the oneness of the Divine itself and the divine human in the Lord and the union of the Lord with heaven and with the church and with everyone in heaven, and also with everyone in the church who accepts him, the Sabbath was instituted as a reminder of these matters and was named for quietness and peace. It became the holiest symbol of the church, which is why the Lord called himself the Lord of the Sabbath (Matthew 12:8; Mark 2:27-28; Luke 6:5). 2

Poznámky pod čarou:

1. [Swedenborg's footnote] An odor in the Word means a perception of something pleasant or unpleasant, depending on the quality of the love and faith of the entity described: 3577, 4626, 4628, 4748, 5021 [5621?], 10292. An odor of quietness, in relation to Jehovah, means a perception of peace: 925, 10054. So frankincense, various kinds of incense, and the fragrances in oils and salves came to be representative: 925, 4748, 5621, 10177.

2. [Swedenborg's footnote] In the highest sense, the Sabbath means the oneness of the Divine itself with the divine human in the Lord; and in the inner sense the union of the Lord's divine human with heaven and the church. In a general sense it means the union of the good and the true and therefore the heavenly marriage: 8495, 10356, 10730. So the rest on the Sabbath day meant the state of that oneness, because then the Lord has rest, through which peace and salvation come to the heavens and to earth; and in a relative sense it means the union of the Lord with us, because then we have peace and salvation: 8494, 8510, 10360, 10367, 10370, 10374, 10668, 10730.

  
/ 603  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.