¹ Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser, lyder det fra HE EN.

² Derfor, så siger HE EN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HE EN.

³ Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.

⁴ Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HE EN.

⁵ Se, Dage skal komme, lyder det fra HE EN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve et og etfærd i Landet.

⁶ I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HE EN vor etfærdighed.

⁷ Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HE EN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"

⁸ men: "Så sandt HE EN lever, der førte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.

⁹ Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HE ENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.

¹⁰ Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.

¹¹ Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HE EN.

¹² Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HE EN.

¹³ Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk.

¹⁴ Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.

¹⁵ Derfor, så siger Hærskarers HE E om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.

¹⁶ Så siger Hærskarers HE E: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HE ENs Mund.

¹⁷ De siger til dem, der ringeagter HE ENs Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!"

¹⁸ Thi hvem stod i HE ENs fortrolige åd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?

¹⁹ Se, HE ENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.

²⁰ HE ENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.

²¹ Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.

²² Hvis de står i mit fortrolige åd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.

²³ Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HE EN, og ikke en Gud i det fjerne?

²⁴ Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra HE EN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HE EN.

²⁵ Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"

²⁶ Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde

²⁷ og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal?

²⁸ Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra HE EN.

²⁹ Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HE EN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?

³⁰ Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HE EN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre.

³¹ Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HE EN, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HE EN."

³² Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HE EN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HE EN.

³³ Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er HE ENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra HE EN.

³⁴ Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HE ENs Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.

³⁵ Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede HE EN?" og: "Hvad talede HE EN?"

³⁶ Men om HE ENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers HE Es, vor Guds, Ord.

³⁷ Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HE EN?" og: "Hvad talede HE EN?"

³⁸ Og dersom I siger: "HE ENs Byrde" derfor, så siger HE EN: Fordi I siger dette Ord: "HE ENs Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "HE ENs Byrde!"

³⁹ se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn

⁴⁰ og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.