¹ Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov.

² De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig."

³ Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem.

⁴ De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.

⁵ Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.

⁶ Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.

⁷ Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.

⁸ Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.

⁹ Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.

¹⁰ Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster.

¹¹ Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;

¹² jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.

¹³ Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; HE EN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.

¹⁴ Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.