¹ "Kom, vi vil tilbage til HE EN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.

² Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn.

³ Så lad os da kende, jage efter at kende HE EN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som egn, som Vårregn, der væder Jorden."

⁴ Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder!

⁵ Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min et stråler frem som Lys:

⁶ Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud!

⁷ De bryder Pagten i Adam er mig utro der;

⁸ Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod.

⁹ Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk.

¹⁰ Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.

¹¹ Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.

²⁰ Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.