Bible

 

Hoseas 13

Studie

   

1 Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrød sig med Ba'alog døde.

2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!

3 Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som øg fra øghul skal de blive.

4 Og jeg er HE EN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

5 jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

6 Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

7 Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

8 jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flå dem sønder.

9 Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"

11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

12 Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

13 Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

14 Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han.

15 En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

16 Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 321

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

321. And the name of him who sat on it was Death, and Hell followed with him. This symbolizes the extinction of spiritual life and thus damnation.

Death here symbolizes spiritual death, which is the extinction of spiritual life. And Hell symbolizes damnation, which results from that death.

Everyone from creation and so from birth has, indeed, spiritual life, but that life is extinguished when the person denies God, the sanctity of the Word, and eternal life. He extinguishes it in his will, but it remains in his intellect, or rather, in his ability to understand. This is what distinguishes the human being from animals.

Since death symbolizes the extinction of spiritual life, and hell the resulting damnation, therefore death and hell are mentioned together in several places, as in the following:

From the hand of hell I will redeem them; I will free them from death. O death, I will be your plague! O hell, I will be your destruction! (Hosea 13:14)

The cords of death surrounded me... The cords of hell surrounded me; the snares of death came to meet me. (Psalms 18:4-5, cf. 116:3)

Like sheep they are set for hell; death shall be their shepherd...; hell shall be their home. But God will redeem my soul from the hand of hell... (Psalms 49:14-15)

I have the keys of hell and death. (Revelation 1:18)

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.