Bible

 

Genesis 6

Studie

   

1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

2 fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer.

3 Da sagde HE EN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

4 I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis y når tilbage til Fortids Dage.

5 Men HE EN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

6 Da angrede HE EN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

7 Og HE EN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

8 Men Noa fandt Nåde for HE ENs Øjne

9 Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.

10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.

11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;

12 og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin VejJorden.

13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.

14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med um ved um og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;

15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;

16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.

17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå.

18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:

19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,

20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.

21 Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde."

22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

The Lord # 50

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 65  
  

50. 4. Where “spirit” is used in speaking of the Lord, it means his divine life and therefore the Lord himself.

The one whom the Father sent speaks the words of God; without limit God has given him the spirit. The Father loves the Son and has given all things into his hand. (John 3:34-35)

A shoot will go forth from the trunk of Jesse; the spirit of Jehovah will rest upon him, the spirit of wisdom and intelligence, the spirit of counsel and strength. (Isaiah 11:1-2)

I have put my spirit upon him; he will bring forth judgment to the nations. (Isaiah 42:1)

He will come [to us] as a narrow river; in him the spirit of Jehovah will bring [us] a sign. Then he will come to Zion as the Redeemer. (Isaiah 59:19-20)

The spirit of the Lord Jehovih is upon me; Jehovah has anointed me to bring good news to the poor. (Isaiah 61:1; Luke 4:18)

Jesus perceived in his spirit that they were having these thoughts within themselves. (Mark 2:8)

Jesus rejoiced in his spirit and said... (Luke 10:21)

Jesus was troubled in his spirit. (John 13:21)

Jesus sighed deeply in his spirit. (Mark 8:12)

[2] “Spirit” [stands] for Jehovah himself or the Lord.

God is a spirit. (John 4:24)

Who directed the spirit of Jehovah, or who was the man of his counsel? (Isaiah 40:13)

The spirit of Jehovah led them by means of the hand of Moses. (Isaiah 63:11-12, 14)

Where shall I go from your spirit, and where shall I flee? (Psalms 139:7)

Jehovah said, “[Zerubbabel] will accomplish this not by might but by my spirit.” (Zechariah 4:6)

They angered the spirit of his holiness; therefore he turned into an enemy for them. (Psalms 106:33)

My spirit will not contend with humankind forever, because humankind is flesh. (Genesis 6:3)

I will not dispute forever, because the spirit would fail in my presence. (Isaiah 57:16)

Blasphemy against the Holy Spirit will not be forgiven, but someone who says a word against the Son of Humanity will be forgiven. (Matthew 12:31-32; Mark 3:28-30; Luke 12:10)

Blasphemy against the Holy Spirit is blasphemy against the Lord’s divine nature. Blasphemy against the Son of Humanity is something contrary to the Word, understanding its meaning differently. The Son of Humanity is the Lord as the Word, as already explained.

  
/ 65  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.