Bible

 

Genesis 6

Studie

   

1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

2 fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer.

3 Da sagde HE EN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

4 I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis y når tilbage til Fortids Dage.

5 Men HE EN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

6 Da angrede HE EN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

7 Og HE EN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

8 Men Noa fandt Nåde for HE ENs Øjne

9 Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.

10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.

11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;

12 og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin VejJorden.

13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.

14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med um ved um og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;

15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;

16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.

17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå.

18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:

19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,

20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.

21 Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde."

22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 587

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

587. That 'Jehovah repented that He had made man on the earth' means mercy, and that 'He was grieved in heart' has a similar meaning, is clear from the consideration that Jehovah foresees from eternity every single thing and therefore never repents. When He made man, that is, created him anew and perfected him to the point of his becoming celestial, He also foresaw that in the process of time he would become the kind of person described here. And because He foresaw the kind of person he would become, He could not repent. This is quite clear in Samuel,

Samuel said, The Invincible One of Israel does not lie, and He will not repent, for He is not a man (homo) that He should repent. 1 Samuel 15:29.

And in Moses,

God is not a man (vir), that He should lie, or a son of man, that He should repent. Has He said, and will He not act? Or has He spoken, and will He not carry it out? Numbers 23:19.

'Repenting' however means having mercy.

[2] Jehovah's, that is, the Lord's mercy includes every single thing which the Lord does towards the human race, whose condition is such that He has mercy on it, on each according to his state. He has mercy therefore on the state of the person He allows to be punished, as He does on that of the person on whom He confers the enjoyment of good. Being punished is a manifestation of mercy because it turns all evil that is being punished towards good. And conferring the enjoyment of good is a manifestation of mercy too, because nobody merits anything good at all. In fact the whole human race is evil, with everyone, if left to himself, rushing into hell. Consequently it is by mercy that anyone is rescued from that place, and by nothing other than mercy, since the Lord does not need anyone to help Him. The word mercy (misericordia) is used therefore because mercy rescues a person from misery (miseriae) and from hell, and so is used with respect to the human race whose condition is such, and it is the product of love towards all because all are such.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.