Bible

 

Genesis 39

Studie

   

1 Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter.

2 Men HE EN var med Josef, så Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre Ægypterens Hus;

3 og hans Herre så, at HE EN var med ham, og at HE EN lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham.

4 Således fandt Josef Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham til Hånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Hånd;

5 og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HE EN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, og HE ENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude;

6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Josef havde en smuk Skikkelse og så godt ud.

7 Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne på Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!"

8 Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Hånd;

9 han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning og synde mod Gud!"

10 Og skønt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre.

11 Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset,

12 greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig!" Men han lod Kappen blive i hendes Hånd og flygtede ud af Huset.

13 Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset,

14 kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se! Han har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter,

15 og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!"

16 Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem,

17 og sagde så det samme til ham: "Den hebraiske Træl, du bragte os til at drive Spot med os, kom ind til mig;

18 men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset."

19 Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: "Således har din Træl behandlet mig!" blussede Vreden op i ham;

20 og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvor Kongens Fanger sad fængslet. Således kom Josef i Fængsel.

21 Men HE EN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde Nåde hos Fængselets Overopsynsmand,

22 så at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulde gøres der.

23 Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs Hånd, eftersom HE EN var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 5041

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

5041. 'And Jehovah was with Joseph' means that the Divine was inwardly present, that is, present within the Lord, who is represented in the highest sense by 'Joseph'. At this point the Divine presence in temptations is meant, temptations being the subject here. For the Divine itself is Jehovah, whose existence or presence within the Lord is meant by 'Jehovah was with Joseph'. Because the sense of the letter is dealing with Joseph the expression 'with Joseph' is used, but in the internal sense, where the Lord is the subject, 'within the Lord' is meant. Anybody within the Church can recognize this from the consideration that the Lord was conceived from Jehovah and for that reason calls Him His Father on so many occasions. A person's essential being (esse) and consequently the inmost centre of life in him is received from his father, its coverings or outward clothing from his mother. Therefore the Lord's Essential Being (Esse) and consequently the inmost centre of life in Him was the Divine because it was Jehovah Himself, while its coverings or outward clothing constituted the human which He took upon Himself from His mother by being born from her. The nature of this human was such that it could undergo temptation, for it was defiled by hereditary evil received from His mother. But because the inmost centre of Him was the Divine, He was able by means of the power that was His own to cast out that hereditary evil received from His mother. This casting out took place in succeeding stages by means of temptations, until He underwent the final temptation, that on the Cross, at which point He fully glorified His Human, that is, made it Divine. From this one may see what is meant when it is said that the Divine was inwardly present.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Bible

 

Daniel 1:9

Studie

       

9 Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren;


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University