Bible

 

Genesis 35

Studie

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4598

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4598. And Israel journeyed. That this means the celestial spiritual of the natural at this time, is evident from the signification of “journeying,” as being what is successive or continuous (see n. 4375, 4554), here more toward interior things; and from the representation of “Israel” here, as being the celestial spiritual of the natural (n. 4286). What the celestial spiritual of the natural is, has been explained before, namely, that it is the good of truth, or the good of charity procured by means of the truth of faith. What advancement toward interior things is, is little known in the world. It is not an advancement into memory-knowledges, for this frequently exists without any advancement toward interior things, and very frequently with a departure from them. Neither is it an advancement into the judgment of manhood, for this also sometimes exists together with a departure from interior things. Nor is it an advancement into knowledges of interior truth, for these knowledges avail nothing unless the man is affected with them. An advancement toward interior things is an advancement toward heaven and the Lord by means of the knowledges of truth implanted in the affection of them, thus by means of affections.

[2] What is the nature of an advancement toward interior things is not apparent to anyone in this world; but in the other life it is plainly apparent, for there it is an advancement from a kind of mist into light, because they who are in exterior things alone are relatively in a mist, and by the angels are seen to be in one; whereas they who are in interior things are in light, and consequently are in wisdom, for the light there is wisdom; and wonderful to say, they who are in a mist cannot see those who are in light as in light, but they who are in light can see those who are in a mist as in a mist. As the subject here treated of is the advancement of the Lord’s Divine toward interior things, Jacob is here called “Israel,” but at other times he is called “Jacob,” as in the preceding verse of this chapter, and in the last verse.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.