Bible

 

Genesis 35

Studie

   

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

5 Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

8 døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

19 døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

23 Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

24 akels Sønner: Josef og Benjamin;

25 akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

28 Isaks Leveår var 180;

29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4564

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4564. And she was buried from under Bethel under the oak. That this signifies that it was rejected forever, is evident from the signification of “being buried,” as being to be rejected, for what is buried is rejected; and from the signification of “under the oak,” as being forever (see above, n. 4552). “From under Bethel” signifies outside of the natural, for what is said to be underneath, or below, in the internal sense is without (see n. 2148). “Bethel” is the Divine natural (n. 4089, 4539).

[2] The case herein is this. Evil both hereditary and actual in a man who is being regenerated is not exterminated so as to vanish or become null and void, but is only separated, and by the Lord’s disposal is rejected to the circumferences (n. 4551, 4552); and it remains so with the man even to eternity; but he is withheld by the Lord from the evil and is kept in good. When this takes place it appears as if evils were cast away and the man purified from them, or as is said, “justified.” All the angels of heaven confess that with them, insofar as it is of themselves, there is nothing but evil and its derivative falsity; but insofar as it is from the Lord, there is good and the derivative truth.

[3] They who have conceived any other opinion on this subject, and have while living in the world confirmed themselves from their doctrine in the idea that they had been justified and were then without sins, thus that they are holy, are remitted into the state of their evils, both from what is actual and from what is hereditary, and are kept in this state until they know by living experience that of themselves they are nothing but evil, and that the good in which they had seemed to themselves to be, was from the Lord, consequently is not theirs, but the Lord’s. Such is the case with the angels, and such also is it with the regenerate among men.

[4] But with the Lord it was otherwise. All the hereditary evil from the mother He altogether removed from Himself, expelled, and cast out. For He had no evil by inheritance from His Father, because He was conceived of Jehovah, but only from the mother. This is the difference; and this is what is meant by the Lord’s being made righteousness, the Holy itself, and the Divine.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.