Bible

 

Genesis 28

Studie

   

1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.

2 Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!

3 Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.

4 Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"

5 Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til ebekka, Jakobs og Esaus Moder.

6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,

7 og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.

8 Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,

9 og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.

10 Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.

11 På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.

12 Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;

13 og HE EN stod foran ham og sagde: "Jeg er HE EN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;

14 dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;

15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"

16 Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HE EN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!"

17 Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"

18 Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.

19 Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.

20 Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig,

21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal HE EN være min Gud,

22 og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bible

 

Genesis 35:7

Studie

       

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3739

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3739. 'Will be God's house' means the Lord's kingdom as it exists in the ultimate degree of order where higher things are accommodated as in their own house. This too is clear from what has been stated above in 3720, where also the same words occur, and in addition from what has been stated in 3721. The implications of this - that higher things are accommodated in the ultimate degree of order as in their own house - are as follows: The Lord has so ordered things that higher ones flow into lower ones, where they present a general image of themselves. Those higher things are therefore present all together within a certain form that is a general one, and so exist there in an order that begins from what is Highest, that is, from the Lord. Consequently the closest image of the Lord is the inmost heaven, which is the heaven of innocence and peace where those who are celestial dwell. Being closest to the Lord, this heaven is called His likeness. The second heaven, that is to say, the one that comes below, and exists in a lower degree, is the Lord's image, for the things that exist in the higher heaven present themselves all together, in some general form, in that second heaven. And the last heaven, which in turn comes below the second, stands in a similar relationship to it, for the particular and the specific entities of the heaven directly above it flow into that heaven and there present themselves in a general form that corresponds to what is above it.

[2] A similar situation exists with man, in that he has been created and formed in such a way that he resembles the three heavens. That which is inmost in him flows in a similar way into that which is lower, and this in a similar way flows into what is lowest or last. The natural and bodily degree is established by such an influx and coming together of higher things within lower ones, and at length within those that are last ones. In this way the latter are linked to Him who is First, and but for this link with Him that which is last in order could not continue to exist for one single moment. This shows what is meant by the statement that higher things are accommodated in the ultimate degree of order as in their own house. Whether you speak of higher and lower or of interior and exterior things it amounts to the same, since by man interior things are seen as those that are higher; and this is why he places heaven on high when in fact it is something internal.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.