Bible

 

Genesis 26

Studie

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 2838

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

2838. As it is said to this day. That this signifies what is perpetual, is evident from the signification of “today” in the Word explained in what follows. We read in several places in the Word, “even to this day,” or “to today;” as in what goes before, “He is the father of Moab even unto this day; and the father of Ammon unto this day” (Genesis 19:37-38); and later in the same book, “The name of the city is Beersheba, even to this day” (Genesis 26:33). Also this, “The sons of Israel eat not the sinew of the part put out of place, which is upon the hollow of the thigh, even to this day” (Genesis 32:32). And also this, “This is the pillar of Rachel’s grave even unto this day” (Genesis 35:20). “Joseph made it a statute even to this day” (Genesis 47:26). In the historical sense these things regard the time when Moses lived; but in the internal sense by “this day” and by “today” there is signified perpetuity and eternity of state. That “day” is state may be seen above (n. 23, 487, 488, 493, 893); and thus “today” also, which is time present. That which is of time in the world, is eternal in heaven. That this might be signified, “today” is added, or “to this day,” although it appears to those who are in the historical sense as if it involved nothing further. The like is said elsewhere in the Word (as Josh. 4:9; 6:25; 7:26; Judges 1:21, 1:26; other places).

[2] That “today” signifies perpetuity and eternity may be seen in David:

I will tell of the decree: Jehovah hath said unto Me, Thou art My Son, this day have I begotten Thee (Psalms 2:7); where “this day” manifestly denotes what is eternal. In the same:

Forever O Jehovah Thy Word is settled in the heavens, Thy truth is unto generation and generation; Thou hast established the earth, and it abideth; they abide this day according to Thy judgments (Psalms 119:89-91); where also “this day” manifestly denotes what is eternal.

In Jeremiah:

Before I formed Thee in the belly, I knew Thee; and before Thou camest forth out of the womb, I sanctified Thee; I gave Thee for a prophet unto the nations; I have set Thee this day over the nations and over the kingdoms, and I have made Thee this day a defensed city, and an iron pillar, and walls of brass (Jeremiah 1:5, 10, 18);

here in the sense of the letter Jeremiah is treated of, but in the internal sense the Lord is meant; “I have set Thee this day, or today, over the nations and over the kingdoms, and I have made Thee this day a defensed city” means that it was from eternity. Of the Lord nothing else than what is eternal can be predicated.

[3] In Moses:

Ye are standing this day all of you before Jehovah your God, to enter into the covenant of Jehovah thy God, and into His oath, which Jehovah thy God maketh with thee this day, that He may establish thee this day unto Himself for a people; and He will be a God unto thee; and not with you only, but with them who stand here with us this day before Jehovah our God, and with them who are not with us this day (Deuteronomy 29:10, 12-14).

In the sense of the letter here “this day” is the time present when Moses spoke to the people; but that it nevertheless involves the time to come and what is perpetual, is evident; for to make a covenant with anyone, and with those who were there, and not there, involves perpetuity, and the perpetuity itself is what is meant in the internal sense.

[4] That “daily” and “this day” signify what is perpetual, is also evident from the sacrifice which was made every day. This, on account of the signification of “day,” “daily,” and “this day,” was called the continual or perpetual sacrifice (Numbers 28:3, 23; Deuteronomy 8:13; 11:31; 12:11). This is still more plainly evident from the manna which rained from heaven, of which it is thus said in Moses:

Behold I will rain bread from heaven; and the people shall go out and gather a portion day by day; and let no man leave of it till the morning. What they left till the morning bred worms, and putrefied, except what was kept the day before the Sabbath (Exodus 16:4, 19-20, 23).

This was because the manna signified the Lord’s Divine Human (John 6:31-32, 49-50, 58). And because it signified the Lord’s Divine Human, it signified heavenly food, which is nothing else than love and charity together with the goods and truths of faith. This food is given by the Lord in the heavens to the angels every moment, and thus perpetually and to eternity (see n. 2493). This also is what is meant in the Lord’s Prayer by “Give us this day our daily bread” (Matthew 6:11; Luke 11:3); that is, every instant to eternity.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.