Bible

 

Genesis 26

Studie

   

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Og HE EN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for ebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru ebekka.

9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."

10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"

11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."

12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HE EN velsignede ham,

13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.

15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;

16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"

17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;

20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den ehobot, idet han sagde: "Nu har HE EN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.

24 Samme Nat åbenbarede HE EN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HE ENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"

28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HE EN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HE ENs velsignede!"

30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"

33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 Det var Isak og ebekka en Hjertesorg.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3470

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3470. 'And he took for a wife Judith the daughter of Beeri the Hittite, and also Basemath the daughter of Elon the Hittite' means the wedding to it of natural truth from a source other than genuine truth itself. This is clear from the meaning of 'a wife' as truth wedded to good, dealt with where Sarah and where Rebekah are the subject, 1468, 1901, 2063, 2065, 2172, 2173, 2198, 2507, 2904, 3012, 3013, 3077, here natural truth wedded to the natural good that is the subject here; and from the representation of 'Judith the daughter of Beeri the Hittite, and Basemath the daughter of Elon the Hittite' as truth from a source other than genuine truth itself. The Hittites were one of the upright nations in the land of Canaan, among whom Abraham dwelt and from whom he bought as a grave the cave of Machpelah, Genesis 23:3-end. The Hittites also represent the spiritual Church among the nations in that land, see 2913, 2986. And because that Church does not possess truth that is from the Word the same persons mean truth not derived from genuine truth itself. For a nation which represents a Church also means truth and good, as these exist with that Church, since it is by virtue of truth and good that a Church is a Church. When therefore a Church is spoken of, its truth and good are meant, and vice versa.

[2] The implications of this are that natural good of truth is not spiritual good, that is, it is not the good of faith nor the good of charity until it has been reformed. Natural good comes from parents, as stated immediately above in 3469, but spiritual good comes from the Lord. To receive spiritual good therefore a person has to undergo regeneration. At first, while this is taking place truths from a source other than genuine truth itself are allied to him, such as do not remain permanently with him but merely serve as the means by which genuine truths are brought in. Once these have been brought in, truths that are not genuine are separated. It is akin to the stages through which children pass: At first they learn very many things, including those that are childish - games and so on - not to make them wise but to prepare the way for them to receive the useful things that lead to wisdom. Once they have received the latter the former things are separated, indeed they are put away. Or it is like fruit which at first is filled with sour juice before it is able to receive sweet. The sour juice, which is not the genuine, is the means by which the sweet is brought in. As the latter comes in the former is dispelled.

[3] So it is with the natural part of man's mind when this is being regenerated, for natural good is such that of itself it is unwilling to obey and serve the rational as a slave does his master but wishes to take command. To render it submissive and subservient however it is chastened by means of states of vastation and temptation to the point when its cravings die down. At that point it is moderated by means of an influx from the Lord, by way of the internal man, of the good of faith and charity, even to the point where good acquired by heredity is gradually rooted out and a new good implanted in place of it. Into this new good truths of faith are introduced, like new fibres into the human heart, along which fibres new fluid is borne in, until a new heart has slowly been developed. The truths that are borne in at first cannot come from the genuine fount of truth because evils and falsities exist within the good present previously, which is natural good. Instead they are the kind of seeming truths or appearances of truth that have some affinity with genuine truths, and through which little by little the opportunity and place for those genuine truths to insert themselves is provided. Genuine good is like the blood in blood vessels or the fluid in fibres, bringing truths along and giving them shape. The good which takes shape in this way in the natural or external man is general, structured or joined together so to speak from particular and individual facets of spiritual good coming by way of the rational or internal man from the Lord, who alone forms and creates things anew. This explains why so many times in the Word the Lord is called One who forms and Creator.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.