Bible

 

Genesis 15

Studie

   

1 Nogen Tid efter kom HE ENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"

2 Men Abram svarede: "Herre", HE E, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."

3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"

4 Og se, HE ENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."

5 Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"

6 Da troede Abram HE EN, og han regnede ham det til etfærdighed.

7 Derpå sagde han til ham: "Jeg er HE EN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"

8 Men han svarede: "Herre, HE E, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"

9 Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"

10 Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

11 Da slog der ovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

12 Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, ædsel faldt over ham, et stort Mørke.

13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.

14 Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

15 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

16 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."

17 Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.

18 På den Dag sluttede HE EN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,

20 Hetiterne, Perizziterne, efaiterne,

21 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1793

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1793. That the “Lord Jehovih” is the internal man relatively to the interior, is evident from what has been said concerning the Lord’s internal man, namely, that it was Jehovah Himself, from whom He was conceived, and whose only Son He was, and to whom the Lord’s Human became united after He had by the combats of temptation purified the maternal human, that is, that which He derived from the mother. The appellation “Lord Jehovih” occurs very often in the Word; indeed, as often as Jehovah is called “Lord” He is not called “Lord Jehovah,” but “Lord Jehovih,” and this especially where temptations are treated of.

[2] As in Isaiah:

Behold, the Lord Jehovih cometh in strength, and His arm shall rule for Him; behold, His reward is with Him, and His work before Him. He shall feed His flock like a shepherd, He shall gather the lambs in His arm, and carry them in His bosom, and shall lead those that give suck (Isaiah 40:10-11),

where “the Lord Jehovih cometh in strength,” relates to His victory in the combats of temptations; “His arm shall rule for Him,” means that it is from His own power. What the reward is that is mentioned in the first verse of this chapter is here declared, namely, that it is the salvation of the whole human race, that is to say, “He feeds His flock like a shepherd, gathers the lambs in His arm, carries them in His bosom, and leads those that give suck;” all of which things pertain to inmost or Divine love.

[3] Again in the same Prophet:

The Lord Jehovih hath opened Mine ear, and I was not rebellious; I have not turned away backward. I gave My body to the smiters, and My cheeks to them that plucked off the hair; I hid not My face from shame and spitting; and the Lord Jehovih will help Me; behold the Lord Jehovih will help Me (Isaiah 50:5-7, 9),

where temptations are manifestly treated of. Besides other passages.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.