Bible

 

Genesis 14

Studie

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1749

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1749. That 'nor anything that is yours will I take' means that nothing of that nature exists with celestial love becomes clear from the fact that Abram said he was unwilling to take anything from the king of Sodom. 'Abram' represented the Lord, who was now the victor, and so represented the things that belonged to celestial love, which He acquired to Himself by means of victories. 'The king of Sodom' represented evil and falsity, nothing of which existed with the Lord the victor, that is, with celestial love.

[2] What these words are used to mean in the internal sense cannot become clear unless the situation in the next life is known. Among evil and hellish spirits self-love and love of the world reign; consequently they imagine that they are the gods of the universe and can accomplish much. When they have been overcome, even though they realize that they can achieve nothing at all, the notion of their own power and dominion still remains with them, and they imagine that they themselves are able to contribute much to the Lord's power and dominion. Consequently in order that they may reign together with good spirits they offer them their services. But because it is nothing but evil and falsity by means of which they imagine they can achieve anything, while with the Lord, or celestial love, nothing but good and truth reside, the reply made here to the king of Sodom, who represents such people, means that nothing of that nature existed with the Lord, that is, none of the Lord's power came from evil and falsity.

[3] Dominion from evil and falsity is the complete reverse of dominion from good and truth. Dominion from evil and falsity consists in the desire to make slaves of everybody else, but dominion from good and truth consists in the desire to make them free men. Dominion from evil and falsity consists in destroying all people, but dominion from good and truth in saving them. From these considerations it is clear that dominion from evil and falsity is the devil's, while dominion from good and truth is the Lord's. That these types of dominion are complete opposites becomes clear from the Lord's words in Matthew 12:24-30, and from His saying that nobody can serve two masters, Matthew 6:24; Luke 16:13.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.