Bible

 

Genesis 14

Studie

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1725

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1725. That 'Melchizedek' means the celestial things of the Lord's Interior Man becomes clear from the meaning of 'Melchizedek', to be dealt with shortly, and also from the things that come before and after. What the internal man is, what the interior man is, and what the external man is, has been adequately shown above, as also has the fact that the internal man flows into the external man by way of the interior man, as well as that the internal man flows into the interior man either by way of celestial things or by way of spiritual things - by way of celestial things with every regenerate person, that is, with people who lead lives of love to the Lord and of love towards the neighbour, but by way of spiritual things with every individual, whatever his character. It is from this influx that he has his light from heaven, that is, is enabled to think and speak, and to be a human being. See what has appeared already in 1707.

[2] The celestial things of the interior man are all those that belong to celestial love, as often stated already. These celestial things with the Lord's Interior Man, or the Lord's Interior Man as to these celestial things, is called 'Melchizedek'. The Internal Man within the Lord was Jehovah Himself; and when the Interior Man, following the conflicts brought about by temptations, had been purified, that became Divine and Jehovah as well, as likewise did the External Man. But now, while the Interior Man was still passing through a state involving the conflicts brought about by temptation and had not yet been purified to any great extent by means of such conflicts, it is called as to celestial things 'Melchizedek', that is, 'king of holiness and righteousness'.

[3] That this is indeed so is also evident in David where similarly the Lord's conflicts during temptations are the subject, and where at length His Interior Man as regards celestial things is called Melchizedek,

Jehovah said to my Lord, Sit at My right hand till I make Your enemies as Your foot-stool; Jehovah will send the rod of strength from Zion; have dominion in the midst of Your enemies. Your people will be prompt to offer themselves on the day of Your power, in the beauty of holiness. From the womb of the morning You have the dew of Your birth. Jehovah has sworn and will not repent, You are a Priest for ever, after the manner of 1 Melchizedek. The Lord on Your right hand has smitten kings on the day of His anger. Psalms 110:1-5.

These verses of Psalms 110 refer, as does this chapter in Genesis, to the Lord's temptation-conflicts with the hells, as becomes clear from every word. The fact that the statements in this Psalm refer to the Lord, He Himself teaches in Matthew 22:43-45; Mark 12:36; Luke 20:42-44. 'Making enemies a foot-stool', 'having dominion in the midst of enemies', 'the day of power', and 'smiting kings on the day of His anger' mean the conflicts that constitute temptations, and victories.

Poznámky pod čarou:

1. The Latin means according to my word but the Hebrew means after the manner (or the word) of, which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.