Bible

 

Genesis 1

Studie

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Coronis (An Appendix to True Christian Religion) # 23

  
/ 60  
  

23. PROPOSITION THE SECOND

The Adamic, or Most Ancient Church of this Earth

The world has hitherto believed that by "the creation of heaven and earth," in the first chapter of Genesis, is meant the creation of the universe, according to the letter; and by Adam, the first man of this globe. Seeing that the spiritual or internal sense of the Word has not been disclosed till now, the world could not believe otherwise; nor, consequently, that by "creating heaven and earth" is meant to collect and found an angelic heaven from those who have finished with life in the world, and by this means to derive and produce a Church on earth (as above, n. 18-20); and that by the names of persons, nations, territories and cities, are meant such things as are of heaven, and at the same time of the Church: in like manner, therefore, by "Adam." That by "Adam," and by all those things which are related of him and his posterity in the first chapters of Genesis, are described the successive states of the Most Ancient Church-which are: its rise, or morning, its progression into light, or day; its decline, or evening; its end, or night; and after this the Last Judgment upon those composing it, and thereafter a new angelic heaven from the faithful, and a new hell from the unfaithful, according to the series of the progressions laid down in the preceding Proposition-has been explained, unfolded and demonstrated in detail in the ARCANA CAELESTIA on Genesis and Exodus, the labour of eight years, published in London; which work being extant in the world, nothing further is necessary than to recapitulate therefrom the universals respecting this Most Ancient Church, which will be cited in the present volume. At the outset, however, some passages shall be adduced from the Word, by which it is proved that by "creating" is there signified to produce and form anew, and, properly, to regenerate; on which account it is that regeneration is called a "new creation," by which the universal heaven of angels and the universal Church of men, exist, consist and subsist. That "creating" signifies this, is plainly manifest from these passages in the Word:

Create in me a clean heart, O God; and renew a steadfast spirit in the midst of me (Psalm 51:10).

Thou openest the hand, they are filled with good; Thou sendest forth the Spirit, they are created (Psalm 104:28, 30).

The people that shall be created shall praise Jah (Psalm 102:18).

Thus said Jehovah, thy creator, O Jacob; thy former, O Israel: Every one that is called by My Name, I have created for My glory (Isa. 43:1, 7).

That they may see, know, consider and understand, that the hand of Jehovah hath done this, and the Holy One of Israel hath created it (Isa. 41:20).

In the day that thou wast created, they were prepared; thou wast perfect in thy ways from the day that thou was created, until perversity was found in thee (Ezek. 28:13, 15):

these things are concerning the king of Tyre.

Jehovah that createth the heavens, that spreadeth abroad the earth, that giveth breath unto the people upon it (Isa. 42:5; 45:12, 18).

Behold I create a new heaven and a new earth; be ye glad to eternity in that which I create: behold I will create Jerusalem a rejoicing (Isa. 65:17-18).

As the new heavens and the new earth, which I will make, shall stand before Me (Isa. 66:22).

I saw a new heaven and a new earth: the former heaven and the former earth are passed away (Rev. 21:1).

We, according to promise, look for new heavens and a new earth, wherein shall dwell righteousness (2 Peter 3:13).

From these passages it is now manifest what is spiritually meant in the first chapter of Genesis, by the verses,

In the beginning God created the heaven and the earth; and the earth was waste and empty (Gen. 1:1-2).

The earth's being said to be "waste and empty," signifies that there was no longer any good of life or truth of doctrine with its inhabitants. That "wasteness" and "emptiness" signify the lack of those two essentials of the Church, will be established in Proposition IV of this volume, respecting the Israelitish Church, by a thousand passages from the Word: at present let the following in Jeremiah serve for some illustration:

I saw the earth, when, behold, it was vacant and empty; and [I looked] towards the heavens, when their light was not. Thus said Jehovah, The whole earth shall be wasteness; for this shall the earth mourn, and the heavens above shall be made black (Jer. 4:23, 27-28).

  
/ 60  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.