Bible

 

Ezekiel 43

Studie

   

1 Derpå førte han mig hen til Østporten.

2 Og se Israels Guds Herlighed kom østerfra, og det lød som mange Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed.

3 Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at ødelægge Byen, og Vognen så ud som den, jeg havde set ved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

4 Og HE ENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis Forside vendte mod Øst.

5 Men Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgård, og se, HE ENs Herlighed fyldte Templet.

6 Og jeg hørte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod ved Siden af mig,

7 og han sagde: Menneskesøn! Her er min Trones og mine Fodsålers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn, hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres kongers Lig,

8 de, som satte deres Tærskel lige ved min og deres Dørstolper lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de øvede, så jeg måtte tilintetgøre dem i min Vrede.

9 Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, så jeg kan bo iblandt dem til evig Tid.

10 Men du, Menneskesøn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet, dets Udseende og Form, at de må skamme sig over deres Misgerninger.

11 Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, så kundgør dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et helt Billede deraf; ligeledes alle Vedtægter og Love derom; og skriv det op for deres Øjne, at de må mærke sig Billedet i sin Helhed og alle Vedtægterne og holde dem.

12 Dette er Loven om Templet: På Bjergets Tinde skal alt dets Område til alle Sider være højhelligt; se, det er Loven om Templet.

13 Følgende er Alterets Mål i Alen, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig: Foden var en Alen høj og en Alen bred, Kantlisten anden rundt et Spand høj. Om Alterets Højde gælder følgende:

14 Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire Alen med en Alens Bredde.

15 Ildstedet var fire Alen højt, og fra Ildstedet ragede fire Horn i Vejret.

16 Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, så det dannede en ligesidet Firkant.

17 Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen bredt på alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen langt og seksten Alen bredt på alle fire Sider; Kantlisten rundt om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var på Østsiden.

18 Og han sagde til mig: Menneskesøn! Så siger den Herre HE EN: Følgende er Vedtægteme om Alteret, på den Dag det bygges til at ofre Brændofre og sprænge Blod på:

19 Så lyder det fra den Herre HE EN: Levitpræsterne, som nedstammer fra Zadok og må nærme sig mig for at gøre Tjeneste for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer;

20 og du skal tage noget af dens Blod og stryge det på Alterets fire Horn, på Fremspringets fire Hjørner og på Kantlisten rundt om og således rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det.

21 Og du skal tage Syndoffertyren og brænde den ved Tempelvagten uden for Helligdommen.

22 Næste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.

23 Og når du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe en lydefri ung Tyr og en lydefri Væder af Småkvæget;

24 du skal bringe dem for HE ENs Åsyn, og Præsterne skal strø Salt på dem og ofre dem som Brændoffer for HE EN.

25 Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre en ung Tyr og en Væder af Småkvæget, lydefri Dyr;

26 i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det og indvie det.

27 Således skal man bære sig ad i disse Dage. Og på den ottende Dag og siden hen skal Præsterne ofre eders Brændofre og Takofre på Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

True Christianity # 157

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

157. Since our spirit means our mind, therefore "being in the spirit," as the Word sometimes says, refers to the state of our mind when it is separated from our body. In this state the prophets saw the sort of things that exist in the spiritual world; therefore this state is called "a vision of God. " At those times, the prophets' state was like the state of spirits and angels in the spiritual world. In this state our spirit can move from place to place while our body stays where it is (as is also true of our mind's eye).

This is the state I myself have been in now for twenty-six years, with the difference that I am in my spirit and my body at the same time, and only sometimes out of my body.

Ezekiel, Zechariah, Daniel, and John (when he wrote the Book of Revelation) were in this state, as is clear from the following passages: Ezekiel said, "The spirit lifted me up and led me into Chaldea to the captivity in the vision of God, in the spirit of God. In this way the vision that I saw came over me" (Ezekiel 11:1, 24). The spirit lifted Ezekiel up and he heard the earth tremble behind him (Ezekiel 3:12, 14). The spirit lifted him up between earth and heaven, and led him away to Jerusalem where he saw abominable things (Ezekiel 8:3-4). He saw four creatures that were angel guardians and various details about them (Ezekiel 1 and 10). Then he saw a new earth in the form of a new temple, and an angel measuring the temple (Ezekiel 40-48). At that time he was in a vision and in the spirit (Ezekiel 40:2; 43:5).

[2] The same thing happened to Zechariah when an angel was with him and he saw a man riding among the myrtle trees (); when he saw four horns and a man who had a string in his hand for measuring (Zechariah 1:18; 2:1-2); when he saw Joshua the high priest (Zechariah 3:1, 6); and when he saw four chariots with horses headed off between two mountains (Zechariah 6:1-3).

Daniel was in the same state when he saw four beasts rising up out of the sea, and many details about them (Daniel 7:1-8); and when he saw battles between a ram and a goat (Daniel 8:1-14). He was in a vision when he saw those things (Daniel 7:1-2, 7, 13; 8:2; 10:1, 7-8). In a vision he saw the angel Gabriel and spoke with him [].

[3] The same thing happened to John when he wrote the Book of Revelation. He said he was in the spirit on the Lord's day (Revelation 1:10); he was carried off into the wilderness in the spirit (Revelation 17:3); and he was on a high mountain in the spirit (Revelation 21:10). He was seeing things in a vision (Revelation 9:17).

Elsewhere [in the Book of Revelation] he says that he saw the things he described. For example, he saw the Son of Humankind in the middle of seven lampstands. He saw a tabernacle, a temple, an ark, and an altar in heaven; a book sealed with seven seals and horses that came out of it; four creatures around a throne; twelve thousand chosen people, some from every tribe; a lamb on Mount Zion; locusts rising up from an abyss; a dragon and its war with Michael; a woman giving birth to a male child and running away into a desert because of the dragon; two beasts, one rising up out of the sea and another out of the land; a woman sitting on a scarlet beast; a dragon thrown into a lake of fire and sulfur; a white horse and a great supper; the holy city Jerusalem coming down, with details of its entrances, its wall, and the wall's foundations; a river of living water; and trees of life producing different types of fruit every month; and so on.

Peter, James, and John were in the same state when they saw Jesus transfigured, as was Paul when he heard ineffable things from heaven.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.