Bible

 

Ezekiel 40

Studie

   

1 I det fem og tyvende år efter at vi var ført i landflygtighed, ved nytårstide, på den tiende dag i Måneden i det fjortende År efter Byens indtagelse, netop på den dag kom HE ENs Hånd over mig, og han førte mig

2 i Guds Syner til Israels Land og satte mig på et såre højt Bjerg, og på det var der bygget noget som en By mod Syd;

3 og da han havde ført mig derhen, se, da var der en Mand som Kobber at se til med en Hørgarnssnor og en Målestang i Hånden, og han stod ved Porten.

4 Manden sagde til mig: "Menneskesøn, se med dine Øjne, hør med dine Ører og læg vel Mærke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er ført hid, for at jeg skal vise dig det. Kundgør Israels Hus alt, hvad du ser!"

5 Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden holdt i Hånden en Målestang. som var seks Alen lang, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig", og han målte Muren; den var eet Mål bred og eet Mål høj.

6 Så gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; og han målte Portens Tærskel til eet Mål i Bredden,

7 hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Mål i Længden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og Tærskelen ved Portens Forhal på den Side,

8 der vendte indad i Porten, til eet Mål.

9 Og han målte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til to; Portens Forhal lå på indersiden.

10 Portens Siderum, tre på hver Side, lå over for hverandre; de var lige store alle tre; også Murpillerne på begge Sider var lige store.

11 Så målte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten.

12 Foran Siderummene var der på begge Sider afspærrede Pladser på een Alen, og selve Siderummene på begge Sider var seks Alen.

13 Så målte han Porten fra Indervæggen i et Siderum til Indervæggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dør over for Dør.

14 Så målte han Forhallen til tyve Alen; og Forgården omgav Portens Forhal".

15 Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen.

16 Porten havde på begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen på alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. På Murpillerne til begge Sider var der Palmer.

17 Derpå førte han mig ind i den ydre Forgård. Og se, der var Kamre, og Forgården rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre på Stenlægningen.

18 Det stenlagte Stykke stødte op til Portenes Sidemure, lige så bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlægning.

19 Han målte Forgårdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han førte mig mod Nord,

20 og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgård, og han målte dens Længde og Bredde.

21 Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme Mål som i den første Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

22 Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Mål som i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen lå inderst inde.

23 En Port til den indre Forgård lå over for Nordporten, ligesom Forholdet var ved Østporten; og han målte fra Port til Port hundrede Alen.

24 Så førte han mig mod Syd og se, der var også en Port mod Syd, og han målte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Mål som de andre.

25 Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred;

26 syv Trin førte op til den; Forhallen lå inderst inde, og der var Palmer på Murpillerne til begge Sider.

27 Endelig var der en Port til den indre Forgård over for Sydporten: han målte hundrede Alen fra Port til Port.

28 Derpå førte han mig til den indre Forgård gennem Sydporten, og den målte han; den havde samme Størrelse som de andre,

29 og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

30 (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede.

31 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.

32 Så førte han mig til Østporten og målte denne Port; den havde samme Størrelse som de andre,

33 og Siderum, Murpiller og Forgård havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

34 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

35 Så førte han mig til Nordporten og målte den; den havde samme Størrelse som de andre,

36 ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

37 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

38 Derpå vendte han sig til det Indre, idet han førte mig til Østporten; der skyllede man Brændofferet

39 Og i Portens Forhal stod to Borde på den ene Side og to på den anden til at slagte Brændofferet, Syndofferet og Skyldofferet på.

40 Også ved det ydre Hjørne, mod Nord når man steg op i Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjørne andre to,

41 fire Borde på hver Side ved Portens Hjørner, i alt otte. På dem slagtede man Slagtofferet.

42 Og, til Brændofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen høje; på dem lagde man de edskaber, med hvilke man slagtede Brændofferet og Slagtofferet.

43 De havde hele Vejen rundt en and på en Håndsbred, der vendte indad; og oven over Bordene var der Tage til Værn mod egn og Sol. Derpå førte han mig atter

44 til den indre Forgård, og se, der var to Kamre, et ved Nordportens Hjørne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hjørne med Forsiden mod Nord.

45 Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage i Templet,

46 og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks Sønoer, som alene af Levis Sønner må nærme sig HE EN for at tjene ham."

47 Så målte han Forgården; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.

48 Derpå førte han mig til Templets Forhal og målte Forhallens Piller" ; de var fem Alen brede på begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidevægge tre Alen på begge Sider,

49 og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod Søjler op ad Pillerne, een på hver Side.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8408

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8408. 'When we sat by a pot of flesh' means a life according to their own pleasure, and such as they craved for. This is clear from the meaning of 'a pot' as a container of good, and in the contrary sense a container of evil, dealt with below; and from the meaning of 'flesh' as the heavenly proprium, thus good, and in the contrary sense as the proprium that is man's own, thus evil, also dealt with below. 1 And since 'flesh' means the proprium, 'sitting by a pot of flesh' means a life according to one's own pleasure, and such as one craves for; for that is the life of the proprium. The reason why 'a pot' means a container of good, and in the contrary sense a container of evil, is that 'the flesh' cooked in it means good and in the contrary sense evil. And having these meanings 'a pot' also means the bodily level or the natural level of the human mind, since these are containers of good or of evil. This being so, it is used in a general sense to mean a person, and in an even more general sense to mean a people or a city; and when 'a pot' is used to mean these, 'flesh' means the good or the evil that is in them, as in Ezekiel,

... the men who think iniquity and give wicked counsel in this city, saying, [The time] is not near; [the city] itself is the pot, we are the flesh. Therefore thus said the Lord Jehovih, Your slain whom you have placed in the midst of it, 2 they are the flesh, but it is the pot. Ezekiel 11:2-3, 7.

Here 'the pot' stands for the city or the people there, and 'the flesh' for evil, since 'the slain', who are called 'the flesh', are those among whom goodness and truth have been wiped out, 4503.

[2] In the same prophet,

Tell a parable against the house of rebellion, and say to them, Thus said the Lord Jehovih, Put on the pot, put it on, and also pour [water into it gather] the pieces into it - every good piece, the thigh and the shoulder. Fill it with the choice of the bones. The Lord Jehovih said, Woe to the city of blood, 3 to the pot whose scum is in it, and whose scum has not gone out of it! Ezekiel 24:3-6.

Here 'the pot' stands for the city or the people there, among whom there exists the evil that results when good is profaned. The good or flesh there is 'the thigh and the shoulder'; the evil is 'the scum' coming from it, and good when profaned is the scum remaining, which also accounts for the city's being called 'the city of blood'.

[3] In Jeremiah,

Jehovah said to Jeremiah, What do you see? I said, A puffed out pot do I see, its face towards the north. Then Jehovah said, From the north evil will be opened over all the inhabitants of the land. Jeremiah 1:11-14.

'A puffed-out pot' stands for a people whom falsities have taken possession of, and 'the north' for the sensory and bodily levels of the human mind, from which evil pours out. The subject here is the end of the Church, when what belongs to the external and therefore to sensory and bodily levels, together with falsity and evil, has dominion; for the Lord's Church moves in a series of stages from what is internal to what is external, at which point it breathes its last.

[4] In Zechariah,

On that day there will be on the horses' bells, Holiness to Jehovah. And the pots in the house of Jehovah will be as the bowls before the altar. And every pot in Jerusalem and Judah will be holiness to Jehovah Zebaoth; and all offering sacrifice will come, and take from them, and cook in them. Zechariah 14:20-21.

The subject here is the salvation of faithful believers, faithful believers being 'the pots', which they are called because they receive good from the Lord; and because they receive that good every 'pot' is said to be 'holiness to Jehovah'. 'The bells of the horses, with Holiness on them' are truths in agreement with good. Since 'pots' are recipients and containers of good, they like all the other vessels for the altar were made of bronze, Exodus 38:3; for 'bronze' means the good of the natural, 425, 1551.

[5] In addition to this 'the pot' may mean religious teachings because these hold the Church's good and truth within them. Such teachings are meant by 'the pot' in which at Elisha's command a soup was boiled for the sons of the prophets, described as follows in the second Book of Kings,

Elisha came again to Gilgal, when there was a famine in the land. When the sons of the prophets were sitting before him he said to his servant, Put on a great pot, and boil a soup for the sons of the prophets. One of them went out into the field to gather herbs and found a wild vine, and gathered from it wild gourds, and cut them up into the pot of soup. While they were eating of the soup they cried out, There is death in the pot, O man of God! But he said that they should bring flour, which he threw into the pot, and said, Pour out for the people and let them eat. Then there was not anything bad in the pot. 2 Kings 4:38-41.

It should be recognized that all Divine miracles have to do with things connected with the Lord's kingdom and the Church, 7337, 8364, and that 'Elisha' represents the Word of the Lord, 2762, and 'prophets' teachings derived from it, 2534, 7269. From this one may see what thing connected with the Church was represented by this miracle, which was that if the Church's good has been falsified it is made good again by means of truth from the Word. 'A famine' is a lack of cognitions or knowledge of truth and good; 'the pot' is religious teachings; 'soup' is the good of the Jewish Church's outward religious observances; 'gourds from a wild vine' is falsification; and 'flour' is truth from the Word, 2177, used to make good again that which has been falsified, meant by 'death in the pot'. The reason why 'pots' means containers of good is that they were included among the utensils in which food was prepared, and 'food', every kind of it, means such things as nourish the soul, that is, affections for good and truth, 681, 1480, 3114, 4792, 5147, 5293, 5340, 5342, 5576, 5410, 5915.

Poznámky pod čarou:

1. The Shorter Oxford English Dictionary describes proprium as A distinctive characteristic; the essential nature, selfhood. It is a Latin word meaning 'one's own (thing)'. Swedenborg uses it in the specialized sense of 'what is of the self.'

2. i.e. the city

3. literally, bloods

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.