Bible

 

Ezekiel 37

Studie

   

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HE E, du ved det!"

4 sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HE ENs Ord!

5 siger den Herre HE EN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HE EN.

7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes aslen, og Benene nærmede sig hverandre.

8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

9 sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

13 og I skal kende, at jeg er HE EN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HE EN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HE EN.

15 HE ENs Ord kom til mig således:

16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

19 sig så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

21 Tal så til dem: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to iger.

23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

28 Og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Word

  

'Word,' as in Isaiah 9:8, signifies the doctrine of internal and external worship. 'Word,' as in Psalms 119:6-17, stands for doctrine in general.

'The Word,' as in Psalms 147:18, signifies divine good united with divine truth.

The whole Word is nothing but the doctrine of love towards the Lord, and love towards our neighbor, as in Matthew 22.

(Odkazy: Arcana Coelestia 1288)


Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8286

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8286. 'And with the wind of Your nostrils the waters were heaped up' means falsities gathered together through heaven's presence. This is clear from the meaning of 'the wind of Your nostrils' as heaven, dealt with below; from the meaning of 'being heaped up' as being gathered into one; and from the meaning of 'the waters' as falsities, dealt with in 7307, 8137, 8138. Damnation and being cast into hell involves having all the falsities arising from evil gathered together, and then being hemmed in by them, see 8146, 8210, 8232; and this happens as a result simply of the Lord's presence, 8265. The reason why 'the wind of Jehovah's, or the Lord's, nostrils' means heaven is that the expression is used to denote the breath of life, that is, God's life; and since God's life constitutes heaven's life, heaven is meant by 'the wind of Jehovah's nostrils'. This also explains why the same word in the original language means both wind and spirit.

[2] The fact that Jehovah's wind or His breath means heaven's life, and the life of a person in heaven, that is, of one who has been regenerated, is clear in David,

By the Word of Jehovah were the heavens made, and all their host by the spirit (wind) of His mouth. Psalms 33:6.

In the same author,

You gather up their spirit, they breathe their last and fall back into their dust. You send forth Your spirit (wind), they are created. Psalms 104:29-30.

In Ezekiel,

Jehovah said to me, Will these bones live? Then He said, Prophesy over the spirit, prophesy, O son of man, and say to the wind, Thus said the Lord Jehovih, Come from the four winds, O spirit, and breathe into these killed, that they may live. And the spirit came into them, and they lived again. Ezekiel 37:3, 9-10.

In John,

I saw four angels standing over the four corners of the earth, holding back the four winds of the earth, in order that the wind should not blow onto the earth, nor onto the sea, nor onto any tree. Revelation 7:1.

Here 'the wind' stands for heaven's life, which is God's life, as also in Job,

The spirit of God has made me, and the breath of Shaddai 1 has given me life. Job 33:4.

[3] Since 'wind' meant life the Lord also says, in His teaching about a person's regeneration,

The spirit (or wind) blows where it wishes, and you hear the sound of it, but you do not know where it comes from or goes away to; so it is with everyone who has been born from the spirit. John 3:8.

And since life from God was meant by 'Jehovah's wind' or 'His breath' it therefore says of Jehovah, when Adam's new life is the subject, that

He breathed into his nostrils the breath of life; and man became a living soul. Genesis 2:7.

The word 'nostrils' is used because a person breathes by means of them and by means of breathing has life, as in Isaiah,

Turn yourselves away from the person in whose nostrils there is breath. 2 Isaiah 2:22.

In Jeremiah,

The Breath 3 Lamentations 4:20Job 27:3.

[4] Since therefore 'the wind of Jehovah's nostrils' means life which comes from the Lord, and so in the universal sense means heaven, and since through the Lord's presence - or through the presence of heaven, where the Lord is - evils and falsities are cast into hell, 8265, so also is the accomplishment of this meant by 'the wind of Jehovah's nostrils', as in David,

The channels of the sea were seen, the foundations of the world were revealed, because of Jehovah's rebuke, at the blast of breath from His nostrils. 4 Psalms 18:8, 15; 2 Samuel 22:16. 5

In Isaiah,

The breath of Jehovah like a stream 6 of brimstone sets it alight. Isaiah 30:33.

In the same prophet,

Indeed they are not planted, indeed they are not sown, indeed their trunk does not take root in the earth, and also He breathes onto them and they wither, so that the whirlwind may bear them away like stubble. Isaiah 40:24Psalms 147:1718

In addition this explains why 'the nose', when used in reference to Jehovah or the Lord, also means wrath, and so the punishment, vastation, and damnation suffered by those ruled by evils and falsities, as in Numbers 25:4; Deuteronomy 7:4; Judges 2:14; Isaiah 9:12; Jeremiah 4:8Hosea 14:4; Psalms 6:1; 86:15; 103:8; 145:8; and very many other times elsewhere. It explains too why 'breathing with the nostrils' or 'breathing out' means being angry, Deuteronomy 4:21; Isaiah 12:1; Psalms 2:12; 6:1; 60:1; 79:5; 85:5.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.