Bible

 

Ezekiel 34

Studie

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?

3 I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;

4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og Grumhed.

5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.

6 Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.

7 Derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

8 Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Fordi min Hjord blev til ov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord,

9 derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

10 siger den Herre HE EN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til Æde.

11 Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den.

12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag;

13 jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder.

14 På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels Bjerge.

15 Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HE EN.

16 De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.

17 Og I, min Hjord! Så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil skifte. et mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke.

18 Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet?

19 Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!

20 Derfor, så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer for at skifte et mellem de fede og de magre Får.

21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,

22 derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til ov, og skifte et mellem Får og Får.

23 Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.

24 Og jeg, HE EN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, HE EN, har talet.

25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.

26 Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender egn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.

27 Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er HE EN, når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres Hånd, som gjorde dem til Trælle.

28 Ikke mere skal de blive til ov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.

29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Hån.

30 De skal kende, at jeg, HE EN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN

31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 6078

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

6078. 'For there is no pasture for the flock which belongs to your servants' means that factual knowledge holding forms of the good of truth is wanting. This is clear from the meaning of 'pasture for the flock' as factual knowledge holding forms of the good of truth, so that 'no pasture' means factual knowledge that does not hold any forms of the good of truth. In the internal sense 'pasture' is that which supports spiritual life; in particular it is truth contained in factual knowledge, for the human soul desires such truth just as the body desires food. Nourishment is derived from it, and for that reason 'feeding' means receiving instruction, 5201. That factual knowledge and truths sustain the human soul is quite evident from a person's desire for knowledge, as well as from the correspondence of food with factual knowledge, 1480, 3114, 4792, 5147, 5193, 5340, 5342, 5576, 5579, 5915. This correspondence also manifests itself when a person is eating food. If he eats it while talking and listening the vessels that receive the chyle are opened, and he is nourished more fully than if he is alone. Spiritual truths and instruction in them would have the same kind of effect on people if they were to have an affection for what is good. The fact that truths nourish spiritual life is revealed primarily among good spirits and among angels in heaven. Those spirits and angels have a constant desire to acquire knowledge and wisdom; and when they lack this spiritual food they feel desolate, listless, and famished. Nor are they refreshed and raised into the bliss of their life until their desires are satisfied. But if that factual knowledge is to yield the soul wholesome nourishment, that knowledge must contain life received from forms of the good of truth. If it does not contain life received from them factual knowledge still sustains a person's inner life, but his natural life, not his spiritual life.

[2] The meaning of 'pasture' in the internal sense as that which sustains a person's spiritual life is also evident from other places in the Word, as in Isaiah,

I have given you as a covenant to the people, to restore the land; to say to the bound, Go out, to those who are in darkness, Reveal yourselves. They will feed along the ways, and on all slopes will their pasture be. Isaiah 49:8-9.

'Feeding along the ways' stands for receiving instruction in truths, 'the ways' being truths, see 627, 2333, and 'feeding' receiving instruction, 5201. 'On all slopes will their pasture be' stands for being sustained with good, for 'slopes', like 'mountains' are forms of the good of love, 795, 796, 1430, 2722, 4210.

[3] In Jeremiah,

Woe to the shepherds destroying and scattering the flock of My pasture. Jeremiah 23:1.

'Pasture' stands for the kinds of things that sustain spiritual life. In the same prophet,

The princes of Zion have become like deer, they have not found pasture. Lamentations 1:6.

'They have not found pasture' stands for no truth of good.

[4] In Ezekiel,

I, even I will look for My sheep. I will feed them in a good pasture, and their fold will be on the mountains of the loftiness of Israel; there 1 they will lie down in a good fold, and on fat pasture they will feed upon the mountains of Israel. Ezekiel 34:11, 14.

'A good and fat pasture upon the mountains of Israel' stands for forms of the good of truth. In the same prophet,

Is it a small thing to you? You feed off the good pasture but tread down with your feet the rest of your pastures. Ezekiel 34:18.

Here the meaning is similar. In Hosea,

I knew you in the wilderness, in the land of drought. When [they had] their pasture, they were filled; they were filled and their heart was exalted. Hosea 13:5-6.

In Joel,

The beasts groan, the herds of cattle are perplexed because they have no pasture, even the flocks of sheep 2 are made desolate. Joel 1:18.

In David,

Jehovah is my Shepherd; He will make me lie down in green pasture; 3 He will lead me away to still waters; He will restore My soul. Psalms 23:1-3.

In the same author,

Jehovah made us and not we ourselves, His people and the flock of His pasture; therefore we are His, His people, and the flock of His pasture. 4 Psalms 100:3.

[5] 'Pasture' in these quotations stands for the truths in which a person receives instruction, here the kinds of things which have regard to spiritual life. For the nature of spiritual life is such that if it lacks that pasture it languishes and so to speak fades away, like the body when it lacks food. The fact that 'pasture' is the goodness and truth that refresh and sustain a person's soul or spirit is plain from the Lord's words in John,

I am the door. If anyone enters through Me he will be saved, and will go in and out, and find pasture. John 10:9.

'Pasture' stands for the forms of good and the truths which those people have who acknowledge the Lord and seek life from Him alone.

Poznámky pod čarou:

1. Reading there (ibi) for thus (ita)

2. literally, small cattle or livestock

3. literally, pasture of the plant

4. The first and second halves of this sentence are in fact alternative ways of understanding the original Hebrew.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.