Bible

 

Ezekiel 16

Studie

   

1 HE ENs Ord kom til mig således:

2 Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder

3 og sig: Så siger den Herre HE EN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.

4 Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.

5 Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes på Marken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl.

6 Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve

7 og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor og trådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hår voksede; men du var nøgen og bar.

8 kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HE EN, og du blev min.

9 Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;

10 jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;

11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,

12 fæstede en ing i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig krone på dit Hoved;

13 du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.

14 Dit y kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit y; du udøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans.

16 Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem.

17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.

18 Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og øgelse satte du for dem.

19 Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HE EN.

20 Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,

21 siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?

22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i Blod.

23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre HE EN -

24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alle Torve.

25 Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.

26 Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.

27 Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.

28 Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.

29 Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.

30 Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HE EN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,

31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;

32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -

33 ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.

34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.

35 Derfor, du Skøge, hør HE ENs Ord!

36 siger den Herre HE EN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,

37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt.

38 Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers et og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.

39 Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig stå nøgen og bar.

40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;

41 de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.

42 Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig, så jeg får o og ikke mere er krænket.

43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HE EN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.

44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder så datter!"

45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.

46 Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.

47 På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine Veje.

48 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE E, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!

49 Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Hånd;

50 de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.

51 Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.

52 Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.

53 Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,

54 for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst.

55 Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.

56 Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,

57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hånede dig fra alle Sider!

58 Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HE EN.

59 Ja, så siger den Herre HE EN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten.

60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.

61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.

62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HE EN,

63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 1143

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

1143. And of fine linen and of purple, signifies truths and goods from a celestial origin that have been profaned. This is evident from the signification of "fine linen," as being truths from a celestial origin (of which presently); also from the signification of "purple," as being goods from a celestial origin (of which above, n.1042. But here such truths and goods profaned are meant, because the fine linen and purple are called "merchandise of Babylon," and "Babylon," as "a harlot and the mother of whoredoms and of the abominations of the earth," signifies profanations of truth and good. Truths and goods from a celestial origin are truths and goods with those who are in love to the Lord; these are called celestial, and are distinguished from the truths and goods from a spiritual origin, which are signified by "silk and scarlet," which will be spoken of presently. Truths and goods from a celestial origin are profaned by their transferring to themselves the Lord's Divine power of saving the human race, thus transferring their love to the Lord to the Pope as a vicar and to his ministers. And yet the Lord cannot be loved when He has no power to save; but the man is loved who is put in the Lord's place. They say that the Lord is loved because He has given that power to a man, and that He is loved and is held in holy respect by those who have received that power, and is worshipped by the rest. But love to the Lord cannot exist with them, because the love of having dominion over heaven and over the church is wholly contrary to it; for such love is love of self, which is a diabolical love, from which the Lord cannot be loved. Such love regarded in itself is rather hatred against the Lord, and it is turned into hatred when they become spirits and dominion is taken away from them. Then they persecute all who are in love to the Lord. All this makes clear how they profane truths and goods which are from a celestial origin.

[2] That "fine linen" signifies truths from a celestial origin can be seen from the following passages. In Ezekiel:

I clothed thee with embroidered work, I shod thee with the skin of the badger, and I girded thee with fine linen, and covered thee with silk. Thus wast thou adorned with gold and silver, and thy garments were fine linen, and silk, and embroidered work (Ezekiel 16:10, 13).

This is said of Jerusalem, which means the church, here in its first establishment. "Embroidered work and the skin of the badger" here signify the knowledges of truth and good from the Word; "fine linen and silk" signify truths from a celestial origin and truths from a spiritual origin. These are said to be "garments," because "garments" signify the truths with which good is clothed. In the same:

Fine linen in embroidered work was thy spreading forth, and purple from the isles of Elishah was thy covering (Ezekiel 27:7).

This is said of Tyre, which signifies the church as to the knowledges of good and truth. These knowledges are signified by "embroidered work from Egypt," truths by "fine linen," and good by "purple," both from a celestial origin. In Luke:

There was a certain rich man who was clothed in purple and fine linen, and indulged in luxuries every day splendidly (Luke 16:19).

The "rich man" means the Jewish nation, which is said to be "clothed in purple and fine linen," because they have the Word from which they might have goods and truths; goods are here meant by "purple," and truths by "fine linen," both from a celestial origin. "Lazarus lying at the rich man's porch" means the Gentiles that did not have the Word.

[3] Since "fine linen" [byssus] which is also called cotton [xylinum] signified truths from a celestial origin, and the garments of Aaron represented Divine truths, because he represented the Lord, therefore:

His miter and belt were woven of fine linen and cotton (Exodus 28:39; 39:27).

And because the curtains and hangings of the tabernacle represented those things of the church that cover, and these are truths, therefore:

These were woven of cotton or fine linen (Exodus 26:1; 27:9, 18; 36:8; 38:9, 16).

"Fine linen" has the same signification in the following passages of Revelation:

The time of the marriage of the Lamb is come, and his wife hath made herself ready; and it was given to her that she should be clothed in fine linen, clean and bright (Revelation 19:7-8).

The armies of Him that sat upon the white horse followed him upon white horses, clothed in fine linen, white and clean (Revelation 19:14).

"Fine linen" signifies truth from a celestial origin because fine linen was a kind of very shining flax of which garments were made; "flax," and also "whiteness," signify truth, and "a garment" made of it signifies truth that is clean and pure according to the shining.

(Continuation respecting the Athanasian Faith)

[4] The hell where those are who are called devils is the love of self; and the hell where those are who are called satans is the love of the world. The diabolical hell is the love of self because that love is the opposite of celestial love which is love to the Lord; and the satanic hell is the love of the world because that love is the opposite of spiritual love, which is love towards the neighbor. Now as the two loves of hell are opposites of the two loves of heaven, hell and the heavens are in opposition to each other; for all who are in the heavens look to the Lord and to the neighbor, but all who are in the hells look to self and the world. All who are in the heavens love the Lord and the neighbor, and all who are in the hells love self and the world, and consequently hate the Lord and the neighbor. All who are in the heavens think what is true and will what is good, because they think and will from the Lord; but all who are in the hells think what is false and will what is evil, because they think and will from self. From this it is that all who are in the hells appear turned backward, with the face turned away from the Lord; they also appear turned upside down, with the feet upwards and the head downwards. They so appear in accordance with their loves, which are opposite to the loves of heaven.

[5] As hell is the love of self it is also fire, for all love corresponds to fire, and in the spiritual world is so presented as to appear like a fire at a distance, although it is not fire but love; and thus the hells appear within to be on fire, and without like outbursts of fire in smoke from furnaces or from conflagrations; and sometimes the devils themselves appear like fires of coals. Their heat from that fire is like a boiling up from impurities, which is lust, and their light from that fire is only an appearance of light from fantasies and from confirmations of evil by falsities, but still it is not light, for when the light of heaven flows in it becomes to them thick darkness, and when the heat of heaven flows in it becomes to them cold; nevertheless, they see from their light, and live from their heat; but they see like owls, birds of night, and bats, whose eyes are blinded in the light of heaven, and they live half dead. The living principle in them is from the ability to think, to will, to speak, to do, and in consequence to see, to hear, to taste, to smell, and to feel; and this living principle is merely the ability arising from action upon them from without of the life which is God, according to order, and continually impelling them towards order. It is from that power that they live to eternity. Their dead principle is from the evils and falsities that spring from their loves. Consequently their life viewed from their loves is not life but death; and this is why in the Word hell is called "death," and those who are there are called "the dead."

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.