¹ Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.

² Så sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra ummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så ham gå derhen.

³ Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgård.

⁴ Og HE ENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgården fyldtes af HE ENs Herligheds Glalans.

⁵ Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård som Gud den Almægtiges øst, når han taler.

⁶ Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra ummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul

⁷ og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.

⁸ Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;

⁹ og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.

¹⁰ De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,

¹¹ De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den etning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik.

¹² Hele deres Legeme, yg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.

¹³ Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.

¹⁴ Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt.

¹⁵ Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg så ved Floden Kebar.

¹⁶ Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;

¹⁷ når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.

¹⁸ Så forlod HE ENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne.

¹⁹ Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HE ENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

²⁰ Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.

²¹ Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne.

²² Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.