Bible

 

Exodus 39

Studie

   

1 Af det violette og røde Purpurgarn og det karmoisinrøde Garn tilvirkede de Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen; og de tilvirkede Arons hellige Klæder, således som HE EN havde pålagt Moses.

2 De tilvirkede Efoden af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus,

3 idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Tråde til at væve ind i det violette og røde Purpurgarn, det karmoisinrøde Garn og det tvundne Byssus ved Kunstvævning.

4 Derpå forsynede de den med Skulderstykker til at hæfte på; den blev hæftet sammen ved begge Hjørner.

5 Og dens Bælte, som brugtes, når den skulde tages på, var i eet med den og af samme Arbejde, af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, således som HE EN havde pålagt Moses.

6 Derpå tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletværk og graverede som Signeter med Israels Sønners Navne;

7 og de fæstede dem på Efodens Skulderstykker, for at Stenene kunde bringe Israels Børn i Minde, således som HE EN havde pålagt Moses.

8 Derpå tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstvævning på samme Måde som Efoden, af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus;

9 det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; det var et Spand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt.

10 De udstyrede det med fire ækker Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den første ække,

11 ubin, Safir og Jaspis i den anden,

12 Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,

13 Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guldfletværk i deres Indfatninger.

14 Der var tolv Sten, svarende til Israels Sønners Navne, en for hvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, således at hver Sten bar Navnet på en af de tolv Stammer.

15 Til Brystskjoldet lavede de snoede Kæder af purt Guld, snoet Arbejde, som når man snor eb.

16 Derpå lavede de to Guldfletværker og to Guldringe og satte disse to inge på Brystskjoldets øverste Hjørner,

17 og de to Guldsnore knyttede de i de to inge på Brystskjoldets Hjørner;

18 Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletværker og fæstede dem på Forsiden af Efodens Skulderstykker.

19 Og d lavede to andre Guldringe og satte dem på Brystskjoldets to andre Hjørner på den indre and, der vendte mod Efoden.

20 Og de lavede endnu to Guldringe og fæstede dem på Efodens to Skulderstykker forneden på Forsiden, hvor den var hæftet sammen med Skulderstykkerne, oven over Efodens Bælte;

21 og de bandt med ingene Brystskjoldet fast til Efodens inge ved Hjælp af en violet Purpursnor, så at det kom til at sidde oven over Efodens Bælte og ikke kunde løsne sig fra Efoden, som HE EN havde pålagt Moses.

22 Derpå tilvirkede de Kåben, som hører til Efoden, i vævet Arbejde, helt og holdent af violet Purpur.

23 Midt på havde Kåben en Halsåbning ligesom Halsåbningen på en Panserskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulde rives itu,

24 og langs Kåbens nederste Kant syede de Granatæbler af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus,

25 og de lavede Bjælder af purt Guld, som de anbragte mellem Granatæblerne langs Kåbens nederste Kant hele Vejen rundt, mellem Granatæblerne,

26 så at Bjælder og Granatæbler skiftede hele Vejen rundt langs Kåbens nederste Kant, til at bære ved Tjenesten, som HE EN havde pålagt Moses.

27 Derpå tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans Sønner af Byssus i vævet Arbejde,

28 Hovedklædet af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenklæderne af tvundet Byssus,

29 og Bæltet af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn i broget Vævning, som HE EN havde pålagt Moses.

30 Derpå lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt Guld og forsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som ved Signeter: "Helliget HE EN."

31 Og de fæstede en violet Purpursnor på den til at binde den fast med oven på Hovedklædet, som HE EN havde pålagt Moses.

32 Således fuldførtes alt Arbejdet ved Åbenbaringsteltets Bolig; og Israeliterne gjorde ganske som HE EN havde pålagt Moses; således gjorde de.

33 Derpå bragte de Boligen til Moses, Teltdækket med alt dets Tilbehør, Knagerne, Brædderne, Tværstængerne, Pillerne og Fodstykkerne,

34 Dækket af rødfarvede Væderskind og Dækket af Tahasjskind, det indre Forhæng,

35 Vidnesbyrdets Ark med Bærestængerne, Sonedækket,

36 Bordet med alt dets Tilbehør, Skuebrødene,

37 Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde sættes på den, og alt dens Tilbehør, Olien til Lysestagen,

38 Guldalteret, Salveolien, den vellugtende øgelse, Forhænget til Teltets Indgang,

39 Kobberalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen og Fodstykket,

40 Omhængene til Forgården, Pillerne og Fodstykkerne, Forhænget til Forgårdens Indgang, ebene og Teltpælene, alt Tilbehør til Tjenesten i Åbenbaringsteltets Bolig,

41 Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Præstetjenesten.

42 Nøjagtigt som HE EN havde pålagt Moses, udførte Israeliterne hele Arbejdet.

43 Da så Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udført det, som HE EN havde sagt; således havde de utdført det. Og Moses velsignede dem.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4676

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4676. 'For he was the son of his old age' means its own life within it. This is clear from the meaning of 'old age' as the casting aside of the previous state and the assumption of the new one, and also as newness of life, dealt with in 3492, 4620. For in the internal sense 'old age' does not mean old age, for the reason that the internal man, or man's spirit, does not know what old age is; but as the body or the external man grows old, so he passes into newness of life. As he ages man's spirit is made more perfect, at the same time as his physical powers diminish. This is truer still in the next life, for those in heaven are constantly being led by the Lord into a more perfect life, and at length into the bloom of youth, including those people who have died at a ripe old age. From these considerations it may be seen that in the internal sense 'old age' means life. What is meant by the expression 'its own life within it' has been explained above in 4667.

[2] Just above it was said that man's spirit or the internal man does not know what old age is, and yet before that it was said that it is in this spirit within the body where thinking takes place, and also that life flows from the spirit to the body. The reason why that thought belonging to the spirit cannot be communicated to the body, enabling the person to know that he lives after death is that as long as his spirit remains within the body he cannot do other than think from the assumptions which his natural man has been adopting. And if he has made the assumption and is convinced that only the body is living and that when this dies the whole human being does so, the influx of that spiritual reality is not received. Evidence of the existence of that influx may nevertheless be seen in the fact that most people are concerned about their own burial and the tributes paid to them after death, some about their reputation then, on account of which they also erect splendid monuments to themselves so that the memory of them may not be lost. These are the kinds of things into which the influx from heaven regarding the continuance of life is channeled by those who otherwise have no belief in that life. Without that influx they would treat with utter disdain all remembrance of themselves after they have died.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.