Bible

 

Exodus 34

Studie

   

1 Derpå sagde HE EN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker.

2 Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.

3 Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg."

4 Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

5 Da steg HE EN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HE ENs Navn.

6 Og HE EN gik forbi ham og råbte: "HE EN, HE EN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,

7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

8 Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

9 og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

10 Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal Se HE ENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

12 Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte.

13 Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

14 Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HE ENs Navn, nidkær Gud er han.

15 Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre;

16 og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem.

17 Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

18 Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.

19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;

20 men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder

21 I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

22 Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

23 Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HE EN Israels Guds Åsyn.

24 Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for HE EN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.

25 Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.

26 Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HE EN din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"

27 Og HE EN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."

28 Og han blev der hos HE EN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.

29 Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.

30 Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.

31 Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

32 Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad HE EN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.

33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

34 Hver Gang han derefter trådte frem for HE ENs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt.

35 Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10607

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10607. 'And no one shall come up with you' means that the Israelite nation is incapable of standing in Divine Truth. This is clear from the meaning of 'not coming up', in this instance of not coming up with Moses onto Mount Sinai, as not going into heaven from which Divine Truth is revealed, thus as being incapable of standing in Divine Truth. For 'Mount Sinai' means heaven, from which the revelation of Divine Truth comes, see 8805, 8931, 9420, 10605; and 'Moses' represents the outward form taken by the Church, worship, and the Word, which is where Divine Truth is received. The fact that the Israelite nation is meant is self-evident, for the prohibitions 'no one shall come up with you' and 'no one shall be seen on all the mountain' refer to members of that nation.

[2] The fact that 'Moses' at this point represents the outward form taken by the Word, the Church, and worship, which is where Divine Truth is received, is clear from all the details in the present chapter, such as these:

1. The requirement that Moses should go up onto Mount Sinai and stand there at the top of it, and that the people should be moved back from it.

2. Jehovah's talking to Moses, in the verses that follow, as if He were doing so only to him and not to the people 1 - All the people in whose midst you are will see that this is a marvel which I am doing with you, verse 10. Observe that which I command you this day. Behold, I am driving out from your face, verse 11. Take care, lest by chance you make a covenant with the inhabitants of the land onto which you come, verse 12. You shall not bow down to any other god, verse 14. Lest by chance you make a covenant with the inhabitants of the land, and they call you, and you eat of their sacrifice, verse 15. You are not to take their daughters for your sons, verse 16. And so on in verses after these.

3. The gleaming of the skin on Moses' face, described later on in this chapter, and the people's fear to approach him, so that he put a veil over his face whenever he talked to the people.

[3] From all these details it is evident that in the present chapter Moses represents the outward form taken by the Word, the Church, and worship, which is where Divine Truth is received and so is that through which the Divine Truth within shines out. The fact that Moses represents that outward form and not what it holds within it is likewise evident from all the details in the present chapter, such as the reference to Jehovah's descending in the cloud and His standing with him (for 'the cloud means the outward form which the Word takes) and then His commanding him what the external observances of the Church and worship were to be, but not what the internal ones were. Something similarly external or outward was represented by Moses in the previous chapter, as is evident in verses 7-11 and verses 17-23, see 10563, 10571. But an external unreceptive of anything internal existed among the Israelite nation.

Poznámky pod čarou:

1. you and your in the quotations that follow are singular, as are the imperatives Observe and Take care.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Bible

 

2 Samuel 24:14

Studie

       

14 David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i HE ENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University