Bible

 

Exodus 32

Studie

   

1 Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

2 Da sagde Aron til dem: " iv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

3 Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

4 Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

5 Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HE EN!"

6 Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

7 Da sagde HE EN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

9 Og HE EN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

10 Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

11 Men Moses bønfaldt HE EN sin Gud og sagde: "Hvorfor HE E skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

14 Da angrede HE EN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

15 Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

20 Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

25 Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HE EN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

27 og han sagde til dem: "Så siger HE EN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HE EN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

30 Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HE EN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

31 Derpå gik Moses atter til HE EN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

33 HE EN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

34 Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

35 Og HE EN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10395

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10395. THE INTERNAL SENSE

Verses 1-6 And the people saw that Moses delayed to come down from the mountain. And the people gathered together to Aaron, and said to him, Rise, make us gods to go before us; for this Moses, that man who caused us to come up out of the land of Egypt, we do not know what has become of him. And Aaron said to them, Pull away the ear-jewels of gold which are on the ears of your wives, of your sons, and of your daughters, and bring them to me. And all the people pulled away the ear-jewels of gold which were on their ears, and brought them to Aaron. And he received [the gold] from their hands, and fashioned it with a chisel, and made out of it a calf of molded [metal]; and they said, These are your gods, O Israel, who caused you to come up out of the land of Egypt. And Aaron saw it and built an altar in front of it, and Aaron made a proclamation and said, Tomorrow there will be a feast to Jehovah 1 . And they rose up in the morning of the next day, and offered burnt offerings, and brought peace offerings; and the people sat down to eat and drink, and rose up to play.

'And the people saw that Moses delayed to come down from the mountain' means the Israelite nation, when they did not discern in the Word anything from heaven. 'And the people gathered together to Aaron' means that they directed themselves to the outward features of the Word, the Church, and worship, detached from what was inward. 'And said to him' means exhortation. 'Rise, make us gods to go before us' means producing falsities that figure in religious teachings and worship, thus producing things of an idolatrous nature. 'For this Moses, that man who caused us to come up out of the land of Egypt, we do not know what has become of him' means a total unawareness of what other Divine Truth exists in the Word that raises a person from an external to an internal level [and makes him an embodiment of the Church]. 'And Aaron said to them' means the outward features of the Word, the Church, and worship, devoid of the inward. 'Pull away the ear-jewels of gold from the ears of your wives, of your sons, and of your daughters' means drawing out of the literal sense of the Word such things as are favourable to external forms of love and to the major ideas resulting from these. 'And bring them to me' means bringing together into a single whole. 'And all the people pulled away the ear-jewels of gold which were on their ears, and brought them to Aaron' means putting into effect. 'And he received [the gold] from their hands' means things favouring their proprium or self. 'And fashioned it with a chisel' means a product of their own intelligence. 'And made out of it a calf of molded [metal]' means in keeping with the delight belonging to that nation's loves. 'And they said, These are your gods, O Israel' means that it was to be worshipped above all things. 'Who caused you to come up out of the land of Egypt' means which led them. 'And Aaron saw it' means approval. 'And built an altar in front of it' means worship. 'And Aaron made a proclamation and said, Tomorrow there will be a feast to Jehovah' means that this is the really essential thing of the Church which is to be celebrated and the truly Divine reality that is to be worshipped unceasingly. 'And they rose up in the morning of the next day' means arousal by the loves that are their own. 'And offered burnt offerings, and brought peace offerings' means the worship offered by their own loves, and so by the delights belonging to those loves and by resulting falsities. 'And the people sat down to eat and drink' means making those things their own. 'And rose up to play' means the resulting desire of their interiors to celebrate, and concord.

Poznámky pod čarou:

1. In this chapter Swedenborg does not use a capital letter for the Divine name in this particular expression; i.e. he writes jehovah, not Jehovah.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.