Bible

 

Exodus 10

Studie

   

1 Derpå sagde HE EN til Moses: "Gå til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem,

2 for at du må kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; så skal I kende, at jeg er HE EN."

3 Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "Så siger HE EN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!

4 Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,

5 og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden, og opæde esten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken;

6 og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.

7 Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HE EN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til Grunde?"

8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: "Drag af Sted og dyrk HE EN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?"

9 Moses svarede: "Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Småkvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HE ENs Højtid."

10 Da sagde han til dem: "HE EN være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!

11 Nej men I Mænd kan drage bort og dyrke HE EN; det var jo det, I ønskede!" Derpå jog man dem bort fra Farao.

12 Da sagde HE EN til Moses: " æk din Hånd ud over Ægypten og få Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"

13 Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HE EN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.

14 Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været så mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange.

15 Og de skjulte hele Jordens Overflade, så Jorden blev sort af dem, og de opåd alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage på Træerne eller på Markens Urter i hele Ægypten.

16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: "Jeg har syndet mod HE EN eders Gud og mod eder!

17 Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!"

18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til HE EN.

19 Og HE EN lod Vinden slå om til EN voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, så der ikke blev EN eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Område.

20 Men HE EN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod Israeliterne rejse.

21 Derpå sagde HE EN til Moses: " æk din Hånd op mod Himmelen, så skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle på!"

22 Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;

23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.

24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HE EN. Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn må I tage med."

25 Men Moses sagde: "Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe HE EN vor Gud;

26 også vore Hjorde må vi have med, ikke en Klov må blive tilbage, thi dem har vi Brug for, når vi skal dyrke HE EN vor Gud, og vi ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet."

27 Da forhærdede HE EN Faraos Hjerte, så han nægtede at lade dem rejse.

28 Og Farao sagde til ham: "Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!"

29 Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

House

  
White House at Night by Vincent van Gogh

A "house" is essentially a container -- for a person, a family, several families or even a large group with shared interests (think of the term "houses of worship.") In the Bible, a "house" is also a container, but for spiritual things rather than natural things. In various uses a "house" can represent part of the mind, the whole mind, a whole person or even a church. The other nuance to the word "house" is that it is generally used in regards to our affections and desires rather than our thoughts and principles. This makes sense; we tend to engage our thoughts and rationality when we are out in the world doing our work, but when we are inside our houses we are driven most by love for our families and the desire to be good to those we love. So "house" tends to represent the things we want and care about -- which are ultimately the things that define us.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 7710

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

7710. 'Stretch out your hand towards heaven' means exercising the power of God's truth in heaven. This is clear from the meaning of 'stretching out the hand' as an exercising of power, dealt with above in 7673; from the representation of Moses, the one who was told to 'stretch out his hand', as God's truth, dealt with in 6723, 6752, 7010, 7014, 7382; and from the meaning of 'heaven' as the angelic heaven. How it is that exercising the power of God's truth in heaven could bring about the new state among the molesting ones that is meant by 'thick darkness' is clear from what has been shown in 7643, 7679. There it has been shown that the Lord is continually rearranging heaven, and that He endows those in heaven, and newcomers, with celestial and spiritual good. This continual rearranging causes the vastation which the evil undergo in stages; for after rearrangement that good flows from a more immediate position towards the evil who are governed by the opposite of such good. (The inflow from God continues onwards right into what is opposed to it and in so doing keeps the hells bound and chained.) And since the evil turn all good into evil, they turn into greater evil the good that flows in from a more immediate position. The more they do so, the stronger is their resistance to what is good and true, that is, the fiercer is their molestation of it. So it is that the vastation they undergo proceeds in stages, till at length they are cast into hell, which is the final stage of it. From all this one may see that what emanates from the Lord is nothing but good, and that He does not lay waste the evil, still less cast them into hell, but that they themselves cause it to happen.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.