Bible

 

5 Mosebog 28

Studie

   

1 Men dersom du adlyder HE EN din Guds øst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil HE EN din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden;

2 og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder HE EN din Guds øst:

3 Velsignet skal du være i Staden, og Velsignet skal du være på Marken!

4 Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!

5 Velsignet din kurv og dit Dejtrug!

6 Velsignet skal du være, når du går ind, og Velsignet skal du være, når du går ud!

7 Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal HE EN slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.

8 HE EN skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HE EN din Gud giver dig.

9 HE EN skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder HE EN din Guds Bud og vandrer på hans Veje.

10 Og alle Jordens Folk skal se, at HE ENs Navn er nævnet over dig, og frygte dig.

11 HE EN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, HE EN tilsvor dine Fædre at ville give dig.

12 HE EN skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land egn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne.

13 HE EN skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til HE EN din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem

14 uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.

15 Men hvis du ikke adlyder HE EN din Guds øst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:

16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på Marken!

17 Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!

18 Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!

19 Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud!

20 HE EN skal sende Forbandelsen, ædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig.

21 HE EN skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

22 HE EN skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og ust, og de skal forfølge dig, indtil du er gået til Grunde.

23 Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern.

24 egnen over dit Land skal HE EN forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt.

25 HE EN skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive EN Skræmsel for alle iger på Jorden.

26 Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort.

27 HE EN skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges.

28 HE EN skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.

29 Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig.

30 Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du planter, skal du ikke plukke Druer i;

31 din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig;

32 dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formår noget.

33 Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;

34 du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på.

35 HE EN skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsål til Isse.

36 Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal HE EN føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten.

37 Du skal blive til ædsel, Spot og Spe for alle de Folk, HE EN fører dig hen til.

38 Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den;

39 Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen;

40 Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.

41 Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gå i Fangenskab.

42 Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig.

43 Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere.

44 De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

45 Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød HE EN din Guds øst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig;

46 de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.

47 Eftersom du ikke vilde tjene HE EN din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod på alt,

48 skal du komme til at tjene dine Fjender, som HE EN vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde.

49 HE EN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstår,

50 et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skånsel mod de unge;

51 det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig;

52 det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HE EN din Gud giver dig.

53 Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som HE EN din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig;

54 selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage,

55 så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.

56 Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fodjorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter,

57 så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

58 Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HE EN din Gud,

59 så skal HE EN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,

60 og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig;

61 ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HE EN lade komme over dig, til du er lagt øde.

62 Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HE EN din Guds øst.

63 Og ligesom HE EN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal HE EN da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.

64 HE EN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten;

65 og blandt disse Folk skal du ikke få o eller finde Hvile for din Fod; thi der skal HE EN give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl.

66 Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv.

67 Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se.

68 Og HE EN skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9174

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9174. 'And when a man borrows something from his companion' means truth from a different stock. This is clear from the meaning of 'borrowing' as receiving truth from a source other than self, thus from a different stock. The reason why 'borrowing' or 'asking of another' has this meaning is that in the spiritual world the only forms of good asked of others or imparted by others are ones that belong to intelligence and wisdom. Many other forms, it is true, are presented to view, indeed countless others; but these are appearances arising from those that belong to intelligence and wisdom. From this it is evident that 'borrowing' means being taught by another and so receiving truths or knowledge of truth and good from a source other than self. But this matter needs further explanation. A person is said to receive truths from self when he deduces them from the truths already present with him, at which time he combines these already present with those he deduces. But when he does this he entertains no other truths than those which are subject to and accord with the same good; for good is what arranges truths into order and links them together. Good is like the soul in a person, and truths are like those things with which the soul clothes itself and through which it acts. Just as every single thing in a person derives its life from his soul, as is well known, so the truths of faith receive theirs from the good of love to the Lord and love towards the neighbour. If that good does not compose a person's soul but the good of self-love or of love of the world, the person is not a human being but a wild animal. Furthermore in the next life he looks in the light of heaven like a wild animal, though in his own light, which becomes thick darkness when the light of heaven enters in, he looks like a human being. It should be borne in mind however that it is the Lord who arranges truths to accord with the good of a person's life.

[2] But a person is said to receive truths from another source when he is taught by another. If they are not subject to and do not accord with the good that governs him they are, it is true, stored in his memory among factual knowledge, yet they do not become his, that is, part of his belief, because they spring from a different stock. These truths are the subject in the present verse and the one that follows it.

[3] When 'borrowing' and 'lending' are mentioned in the Word, receiving instruction and giving it in a spirit of charity and affection are meant, as in Matthew,

Give to everyone asking from you, and from him desiring to receive a loan from you, do not turn away. Matthew 5:42.

Here it is evident that 'asking' was not used to mean asking, for the words are 'give to everyone asking'; neither were 'desiring a loan' and 'receiving it' so used. For if a person gave to everyone who asked, and also to everyone desiring to receive a loan, he would be deprived of all his goods. But since the Lord spoke from the Divine, 'asking' and 'desiring a loan', and 'giving' and 'receiving a loan', were used to mean the communicating of heavenly goods, that is, of cognitions or knowledge of good and truth. The nature of this communication is such that the more an angel stirred by charity and affection imparts them to another, the more the general good flows into him from heaven, that is, from the Lord, 6478. Thus an angel who gives to him who asks is not deprived of goods but enriched with them. The like applies when a person stirred by charity and affection does good to another. But real charity consists in giving to good people, and mistaken charity consists in giving to bad people the things they ask for and desire, 8120, as accords with these words in David,

The wicked borrows and does not repay, whereas the righteous shows mercy and gives. Psalms 37:21.

In Luke,

If you lend to those from whom you hope to receive, what thanks do you have? Rather, love your enemies, and do good, and lend, hoping for nothing from it; then your reward will be great, and you will be sons of the Highest. Luke 6:34-35.

[4] Here also 'lending' is used to mean being stirred by charity and affection to do good, thus to communicate the good things of heaven, and also to impart the good things of the world, yet to impart them with the good things of heaven in view. Charity and affection are present when good things are communicated without thought of reward, but charity and affection are absent when they are communicated with reward as the end in view, see 2373, 2400, 3816, 3956, 4943, 6388-6390, 6392, 6393, 6478, 8002. 'Loving enemies' and 'doing good' to bad people are aspects of charity and affection; but enemies are loved and good is done to them when they are given instruction and also when by suitable means they are corrected by them, 8121.

[5] The exercise of charity is also meant by 'lending' in Moses,

If you obey the voice of Jehovah and take care to do His commandments, you shall lend to many peoples, but you shall not borrow. Deuteronomy 28:1, 12.

'Lending to many peoples' means abounding in forms of good that belong to intelligence and wisdom and communicating them from that abundance, while 'not borrowing' means having no need of them from others, since all things are imparted to a person by the Lord. In David,

A good man who has mercy and lends will maintain his cause 1 in judgement; for he will never be moved. Psalms 112:5-6.

'Having mercy and lending' is used to describe the state of those governed by real charity. A similar description occurs in Psalms 37:21, in addition to other places.

Poznámky pod čarou:

1. literally, words

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.